Louise Juhl

Du taler om lethed og tyngde, som om der ligger en modsætning gemt? Hmmm…. jeg har nu set dun af bly svæve så sprødt, at de opløser vand undervejs. [og så knækket, at det ligner en halskrave i sølv]      

Der går to grå på en tanke. En for hver sort idé. Først-den-ene-vej og så-den-anden-vej. Hjem, ud, hjem, start, midte, slut. Vi skal gå så grueligt meget igennem. Før. Før hvad? Før det begynder forfra. Før solen går ned. Før klokkerne ringer og vi spørger ”Hvem ringer for mig”? Men ingen tør Spørge Jørgen, for […]

Det er det at vågne ved, at jeg sover over i et dig.