Louise Juhl

Det er ikke dét, du opponerer imod, det er ikke dig, de opponerer imod, det er dét, at du og de ikke ved, hvem hinanden er, I selv er, hvad dét handler om.    

“Hvad har du på hjerte,?” spørger du. Jeg er mere bekymret for, hvad hjertet har på mig.  

Min søster siger, at jeg skal være på vagt. Altid. Også for fuglene. Jeg er ikke bange for fugle, siger jeg og flagrer med armene, “de er fine, de har vinger og siger pip et sted langt oppe, væk fra det hele.” Min søster tager mit ansigt mellem sine hænder; hun klemmer mine kinder. Det gør ondt. […]