Louise Juhl

mit vigtigste minde er en langøret kanin. det er ikke min kanin, den er af stof, den er med overalt. jeg ved ikke, om man kan tale om trofasthed, når det gælder en kanin af stof, jeg ved ikke om man kan tale om trofasthed, whatsoever. mit vigtigste minde er en kanin, det er ikke […]

Hvor går vi hen, når vi allesammen har indhentet hinanden, smøger vi sten op af ærmet op, eller knæler vi så dybt, at vi får øje på noget, lige dér, fødder, noget der kan gå, noget der kan gå fra os, følger vi mon efter, ind i husene, hvor der bor mennesker, der ligner noget, […]

I går før jeg faldt i søvn, det sker tit, før jeg falder i søvn, den her trang til at gøre status, tænkte jeg på dengang, jeg var så bange for mig selv, at jeg hver aften tog alt mad i huset og pakkede i en sort sæk, som jeg spændte fast på min cykel, […]

Da jeg var lille, opfandt jeg ord, der ikke fandtes, og skrev dem med en pind i jorden. Så skrev jeg måske “Remlofryt”, men det var kun mig, der vidste, at det i virkeligheden betød røvkatar. Min far kom forbi, han grinede, rodede mig i håret og kaldte mig sin vrøvleordsskat. Han vidste selvfølgelig heller […]

Her. Sætter vi os ned. Tilsyneladende. Så sidder vi Der. Sammen. Så rækker vi måske hinanden en hånd, så tager vi måske hinandens hænder. Så sidder vi Her. Med hinandens hånd. Og længes efter vores egen. Så mærker vi frygten for at miste os selv. Stærkere end vi mærker angsten for at miste hinanden. Så […]