Louise Juhl

Det var dengang med Tjernobyl, alle havde sådan et filter for munden, når de joggede. Hver gang en løb forbi mig, tænkte jeg: man skal kende sine lus på travet. Samme sommer lod jeg mine læber tørre ud, indtil de revnede, og trak tynde flager af hud af, så det blødte. Det var efter, at […]

Så fik jeg en kæreste, der stammede – med stolthed og cool – vi mødtes på noget, der lignede en bro, men som viste sig at være en kopi, der var i hvert fald ikke noget vand. Vi spiste på Café Kindrødt, han betalte det hele, jeg følte mig fuldkommen overflødig. Senere gav han mig […]