Louise Juhl

Der bliver sendt brød rundt, skiveskåret, i en flettet kurv med en serviet i bunden. Servietten er gul, solen er gul, min kjole er gul. Der er nogen, der synger om en hest. Jeg føler mig som en hest. Jeg går hen til bordet, mine knæ er forrest, mine bryster lige efter. Én peger: “Se, […]

Den tvivl. Du nikker, som om du ved, hvad jeg taler om, det er mere end jeg selv gør. Tørretumbleren er sat på “strygetørt,” dét ved jeg da. Og sjældent har jeg følt mig så solidarisk med en maskine, som netop den lige nu. Solen skinner, sikke en provokation. Du nikker, måske forveksler jeg dig […]