Månedsarkiv: oktober 2016

Sådan en

Altså det burde det kunne siges meget kort, men det blev alligevel lidt langt, det er jeg ked af, men jeg mener hvert eneste et ord. Jeg er blevet “sådan en”, der elsker naturen. Jeg er blevet “sådan en”, der … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ensomig #126

at skrive alt i ental. én kærlighed, én angst, én ondskab.  det er først nu, jeg kan se at herfra, går det kun tilbage. naturen er det eneste, der trøster mig, det eneste, jeg tør stole på. af samme grund … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ensomig #125

Hver dag får jeg femogtyve mails fra kvinder, der vil fortælle mig om liderlighedens fortræffeligheder: Aya, Nadia, Ester, Kamilla, hedder de, og har alle indset, hvordan vejen til et uforpligtende er knald er sjovere end vejen til helvede, men hold … Læs resten

Udgivet i portræt | Skriv en kommentar

Ensomig #124

Jeg er i tvivl om, hvad lørdagens tristhed egentlig består af: Om det er tungheden i min krop, der gør, at jeg sidder og stirrer ud i luften også længe efter, at mine øjne er færdige med at se? Eller … Læs resten

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Ensomig #123

Enhver dag har vel sit potentiale, ethvert menneske, ethvert samfund, enhver time sit Magic moment Altid til Sin tid Det er svært at stå op, lade som om samfundet har brug for os eller som om vi har brug for … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #122

Vi må tilgive bevidstheden, at den søger det fortrængte. Som hvis en fisk, ledte efter en krog at bide på, i den tro, at det at blive hevet i land ville betyde, at den fandt hjem.  

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Bot

Hele livet skal vi nøjes Hele livet skal vi bruge tid på at købe en kuffert, eller udskrive et par korte ben, der kan gå i forvejen for at købe sig et par shorts.

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #121

Der er alligevel meget, der ikke er, som det var engang. Dengang jeg hver morgen vågnede og vidste nøjagtig, hvad dagen bestod af – at fylde tiden ud, som en plombe i en stor rådden tand. Og det er fint … Læs resten

Udgivet i portræt | Skriv en kommentar

Ensomig #120

Jeg vågnede og var trist, fordi jeg ikke lige kunne rumme, at jeg skal hjem i morgen, ovenikøbet var det alt for tidligt og alt for mørkt og alt for søndag. Ilden ville ikke fænge og kaffen var tør. Bum. … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne, portræt | Skriv en kommentar

Ensomig #119

For min hund, Mumrik, er hver gang første gang. Hver morgen er den første morgen, hvert træ er det første træ, hver ko er den første ko. Hvis vi nu tager koen. I dag gik hunden og jeg – som … Læs resten

Udgivet i konstantskrift | Skriv en kommentar