Louise Juhl

destory.dk

Month: november, 2016

De tætvævede øjne

Jeg husker hende. Hun boede i et lille hus bag en virkelig stor og tilgroet have. Hendes mand var død for flere år siden, men når nogen nævnte det, blev hun rasende og råbte, at hun udmærket vidste, hvem de var: Skide russere, de skulle aldrig få held til at bortføre hendes mand! “Verden bør […]

Ensomig #128

I går var M og jeg i Aarhus for at se to nye madmarkeder – eller “street food markets,” som det hedder på nydansk. Ved de fleste asiatiske madboder sad der sådan nogle små guldfarvede plastikkatte og vinkede med kun én arm, “hej-hej”, jeg har altid fundet dem uhyggelige. Ved en dansk bod var der […]

Ensomig #127

Det er november og jeg gør, som jeg plejer. Drikker kaffe, tjekker mails, jeg børster tænder. Det er et godt sted at starte, med tænderne. Renlighed og omhu. Bagefter tager jeg bilen på arbejde. Der er kø på motorvejen, jeg tilpasser farten, skifter gear, har begge hænder på rattet. Det kommer altid bag på mig. […]

skildpadde, myre, kolibri (forkortet faktaboks)

Den kinesiske blødskjoldsskildpadde (pelodiscus sinensis) er det eneste dyr, der tisser ud af munden. For hvert menneske, der findes, findes der 1.000.000 myrer. Hvor mange af disse myrer, der er tissemyrer, vides ikke. Forholdet mellem forekomsten af hhv. kolibrier og myrer er ikke kortlagt, men kolibrier kan flyve baglæns. Det kan hverken blødskjoldsskilpadder eller myrer.

Kolibrier tisser ikke ud af munden.

Honningbier har hår på deres øjne, det er så de bedre kan opsamle pollen. Geder har firkantede pupiller. Myg tiltrækkes dobbelt af farven blå, men er hverken rovdyr eller firkantede. Honningbier flyver, fordi de ikke ved bedre. Mange dyr, som eks.vis. hunde, ænder og kvæg begår selvmord. Honningbien, derimod, lukker sine øjne for problemerne, firkantet sagt. Den […]

Ensomig #126

06.47 Jeg fortryder ting. Den måde, mit tøj forlod mig på, måden hvorpå jeg længtes efter det hudklædte. Min mors tvungne tanker, proppen i mit spiserør. At være halsbrændt. 06.49 Kære Bjørn, vi skriver aldrig til os selv. Vi har altid “en anden” for øje, eller nej, sproget er et øje, sproget skriver, hvad vi ser, mens […]

Ensomig #125

Jeg har fundet ud af, at jeg hele tiden tæller. Antallet af skridt eller hvor mange tyg, der går på et stykke tyggegummi. Syvogfirs, otteogfirs. Jeg tæller alt, men der er så mange farver i efteråret, at jeg har opgivet at tælle dem. Det gør mig svimmel, og har sat sig spor i min hukommelse. Det […]

Find Holger

Efterårsløvet gør mig svimmel, alle de farver, mine øjne må opgive at skelne imellem, sin tid til al tid. Jeg sætter mig ned, ser mig omkring: det røde, gule, bladenes brune, stammernes hæld. Det er ikke fordi, jeg leder efter noget, men jeg finder det til sidst.    

Opløsningens æstetik

Men udover at novemberen er sket, så er jeg landet i min krop igen. Her. Men der er noget, der har sat sig fast under mit højre skulderblad. Jeg tænker, at det er en snog eller en salamander måske. Uanset hvad det er, er det helt stille, smerten, skulderbladsknoglen, ja selv armen er holdt op […]

Lille digt til en stor digter

Vi skal ikke bruge lys for at se mørke. Heller ikke lys for at se lys. Det giver en fordel, men jeg ved ikke til hvem. KH