Louise Juhl

destory.dk

Month: januar, 2017

ensomig #154

Nogle gange, når jeg har for meget om ørerne, reagerer jeg virkelig mærkeligt. I dag begyndte jeg for eksempel at føre statistik over, hvor mange gange jeg i gennemsnit synker pr. minut, og brugte tid på at spekulere over, hvorfor det hedder “at se ud af øjnene”, når det man egentlig gør er at se […]

Ensomig #153

Jeg kan huske tilbage i ´93, jeg var flyttet til København for at starte på en frisk, men nissen flyttede med, og jeg lå det meste af tiden på en madras under stukloftet i min fasters hus og læste. Blandt andet Dina af Herbjørg Wassmo, som jeg følte mig tæt beslægtet med: samme vrede, samme […]

En som mig

Ensomig #152

Jeg vågnede klokken 5.23, fordi Mumrik gøede. Måske var det blæsten, måske en drøm, jeg ved det ikke, men jeg gik ned og satte mig hos ham. Så sad vi dér, side ved side, og gloede ud i mørket en times tid. Nu ved jeg godt, at de kloge siger, at det ikke nytter at […]

Ensomig #151 (noget om smertehåndtering)

I dag prøvede jeg en holdningskorrigerende vest hos en fysioterapeut. Vesten fik mig til at gå med oprejst hovede og mine skuldre i den helt rigtige vinkel i forhold til ryggen, og ryggen i den helt rigtige vinkel i forhold til min lænd, og min lænd i den helt rigtige vinkel i forhold til mine […]

Ensomig #150

I tirsdags fik jeg min menstruation tilbage – efter 25 års fravær. Den første fik jeg som 13 årig, og jeg husker tydeligt blandingen af spænding og væmmelse, da det skete. Hvordan jeg i flere dage gik rundt med lag på lag på lag af toiletpapir i mine trusser, fordi jeg ikke turde spørge min […]

Ensomig #149

Hungerskulderparti. Faldne kinder. Mundskab. At røre uden at røre. At røre uden at blive rørt. At elske uden at mærke andet end nedlagte tunger. Et spejl bagerst i en mund. Hej, hej. Sandheden er, at jeg ikke bliver mere sand af at sige sandheden, ikke mere ådsel af at æde. Jeg spiller lut med min […]

Ensomumrik.

Det værste ville være, hvis det var den første mandag i januar, og solen ikke skinnede, så det var til at holde ud. Eller hvis jeg sad i træskostøvler og skrev dårlige digte i en skov uden blade på træerne, mens min hund gik rundt og peb, og jeg ikke vidste, hvad jeg skulle stille […]

Ensomig #147

Det værste er ikke, at det er den første mandag i januar, eller at solen skinner, som om det var til at leve med. Det er heller ikke, at jeg læser hvert indlæg i avisen, som om det hele er min skyld: flekslånrentens stigning eller dronningens nedbrud. Nej, det værste er, at jeg sidder med […]

Ensomig #146

Det eneste, der kan overhale en hest i fuld galop, er en hest i fuldere galop, lærte min mor mig, da jeg var lille. Jeg ved ikke, hvad hun ville sige med det, måske noget om januar og den hængepil i plast, jeg har stående i min stue – nu uden julekugler, lametta og lys. […]