Louise Juhl

Jeg skal skrive en tekst om døden, og har mindst tusinde spørgsmål at stille efterlivet: Er skostørrelserne de samme, er det gratis at skifte navn, findes der commodore 64, og vil det mon (endelig) være ok at bide negle?

Da jeg var lille, ville jeg hedde Sebastian, ligesom broren i Brødrene Løvehjerte. Ham, der kaster sig ud af et brændende hus for at redde sin lillebror Tvebak. Min mor forklarede mig, at man kan ikke sådan kunne skifte sit navn, men at der var mange andre måder at være et godt menneske på: “Man kan […]

Det første, jeg kommer i tanke om er Caspers bror, Bo. Han var ti år ældre end Casper og tømrer. Ordblind og ret kraftig, ikke tyk, bare bastant som en kamphund, tæt og med massive kæber. Han gik i bukser af kraftigt lærred, der havde et utal af lommer til redskaber: vinkelmålere, tommestokke, og en […]

Jeg er typen, der gør ting, før det bliver for sent men også længe før, det er nødvendigt. Jeg køber for eksempel altid 2 poser mandler for det tilfældes skyld, at jeg glemmer at købe en ny pose, når jeg har spist den første. Det samme gælder alt andet: Jeg støvsuger, før gulvet bliver beskidt, […]

Jeg er ved at skrive en bog. Den handler om en kvinde, der er helt vild med den scene i SKAM, hvor Even siger til Isak, at livet er en film, man selv er instruktør på, og som derfor sætter sig for leve sit liv som en realityserie. I 1. afsnit ser man en kvinde, der […]

I går blev jeg tilbudt et glas champagne, af den fine og dyre slags, men bad om en øl i stedet. Det er ikke fordi, jeg foretrækker øl, langt fra, men fordi hastigheden hvormed jeg drikker, er upassende. “Jeg er ikke en nipper,” forklarede jeg, “jeg er til store slurke.” “Hvor vulgært,” grinede han og rakte mig en […]

Jeg undrer mig over den rastløshed, der driver mig. Jeg er hjemløs som tiden, der bevæger sig fra 14.32 til 15.18 uden at finde sig til rette.

Den lange version: Jeg er i sorg, sådan tænker jeg, selvom det er uddateret udtryk. “At være i sorg”. Jeg møder C, der forstår mig: Hun sørger også. Hun har mistet sin datter A, hele familien er i sorg, hendes mand og de efterladte børn, vennerne. Jeg får lov at se A. De har valgt […]

Annes forældres hus lå i svinget af den rundkørsel, hvor jeg boede. Nu ved jeg godt at alt i en rundkørsel er sving, men hendes hus lå i modsatte sving af vores. Det var et gult murstenshus med sorte vinduesrammer. Huset havde en hævet terrasse med et hegn malet i samme sorte farve som vinduerne. […]

Jeg skriver det ned, i den rækkefølge, jeg kan huske det. Ikke fordi jeg tror på hukommelsen, eller på erindringer som noget, der skal skrives ned, men. Der kom en henvendelse fra en lærer. Altså nu – mange år senere – på facebook. Henvendelsen kom lidt bag på mig, for jeg har aldrig haft læreren […]