Louise Juhl

”Jeg har altid været optaget af sprog, af det, vi siger til hinanden, men mest af alt af alt det, vi ikke siger til hinanden. Alt det, vi taler om, når vi taler om noget andet. Når jeg skriver, forsøger jeg at fange ikke bare det sagte, men også alt det usagte, alt det udenom, […]

Septembers sol er ond som et blødkogt æg: fuldfed og cremet – men lige akkurat ikke nok til at mætte.

Mine øjne gør ondt af alle de æbler, der falder, det er noget pjat at skrive, jeg ved det, der så meget, jeg skal lære, at sætte kommaer, at rydde op efter mig selv, lukke skuffen, stryge savnene med håret, jeg kører til Aarhus, mangler sko, det er alvor, i Sport24 siger en ung mandlig […]

En kvinde, jeg holder meget af, har for nylig mistet en søster. Hun savner hende, meget endda, de plejede at ringe sammen hver dag. Kvinden, jeg taler om, er ikke uvant med at miste. Hun mistede sin mor i en meget tidlig alder, så hun og hendes søskende blev alene med deres far. Ikke at […]

For nogle år tilbage hørte jeg en udsendelse på P1, den handlede om børnesoldater. En såkaldt fredsbevarende soldat fortalte, hvordan han havde set børn på 10 år med røde narkopåvirkede øjne, der – ofte efter at have mistet hele deres familie – nu var så forhippet på at lystre og opnå anerkendelse, at de frivilligt […]