Louise Juhl

destory.dk

Month: oktober, 2017

Ensomig #290

Det sker, at jeg vågner og ikke kan huske, hvornår jeg gik i seng eller hvorfor. Endnu oftere, at jeg går i seng, uden at kunne huske eller forstå, hvorfor jeg stod op. I dag er det anderledes.    

Ensomig #289

Det værste er, at sidde i en fyldt bus i en fremmed by og vide, at det ikke går, og selvom man ikke ved, hvad det er, der ikke går, ved man, at det er skidt, rigtig skidt, for halsen snører sig sammen og man må hive efter vejret, men der er ikke noget vejr […]

Ensomig #288

Da jeg var allermest syg og fik mad gennem sonde og mit hoved var forvirret og mit hjerte fucked up, dengang jeg var helt ude af mig selv og samtidig helt begravet i mig selv, fik jeg pludselig – midt i alt det – problemer med en nedgroet negl. Det var usigelig smertefuldt, jeg kunne ikke […]

Ensomig #287

I dag tog jeg toget til København og kom i snak med en ældre mand, der tilbød mig en kop kaffe fra termokande, han havde to krus med, “for det tilfældes skyld, at jeg kom til at sidde ved siden af én, der trængte til kaffe,” forklarede han, manden bar en slipsenål i rav, det […]

Ensomig #286

I går kørte jeg på arbejde, det var mandag morgen og lige netop blevet lyst. Trafikken var tæt, og bilernes bevægede sig som kolonner af militærkøretøjer på vej i krig. Mandage er svære at få hul på for mig. Det er noget med længden af dagen, den starter for tidligt og slutter for sent, eller […]

Ugens anbefaling

UGENS ANBEFALING ? I denne uge er det vores praktikant Emilie, der vil give jer en anbefaling med på vejen. Hun har valgt Louise Juhl Dalsgaards nye roman "Det dér og dét der": "Jeg slugte romanen på én aften, og den skal helt sikkert læses igen. Der er lidt skrift på siderne, men hver linje […]

Anmeldelse af “Det dér og dét der” på kulturtidsskriftet Den Smalle Bog.

“Læs den og bliv klogere, læs den fordi den kan nedbryde tabu, læs den fordi den er fantastisk smuk.” Sådan slutter en anmeldelse af “Det dér og dét der” på kulturtidsskriftet Den Smalle Bog. Læs hele Anne Rye Anderssons fine anmeldelse: HER  

Ensomig #285

Imorges gik vi tur ved vandet, hunden og jeg. Ved stranden kan Mumrik løbe frit, for de eneste andre levende væsner i syne er havmåger og vindhekse. Mumrik gør af bølgerne, det er lige dele leg og alvor, tror jeg. Sådan er det med det meste af betydning. Lige dele sjov og alvor. Efteråret er […]

Ensomig #284

Jeg har brug for at gøre mig uforståelig, tale i tunger, sige noget andet end “Også mig.” Vælling, kælling, kylling, måske. Det er ikke fordi, jeg skammer mig over det, der skete, men fordi jeg skammer mig over, at det skete. Det var lige efter, at jeg havde sagt, at den her gang, var sidste […]

Ensomig #283

Det gode ved at gå tur med hunden en søndag morgen klokken før tidligt er, at mørket udenfor endnu ikke er metafor for noget andet. Det markerer altså ikke en slutning eller en begyndelse, der ligger ikke noget bag det, og der følger ikke nødvendigvis noget efter. Mørket er bare mørkt, det er søndag og […]