Månedsarkiv: november 2017

Et næsten politisk indlæg eller noget om, hvorfor alting ikke altid behøver at betale sig.

Langtidsygemeldte er en gruppe, der sjældent har gavn af jobcentrenes sædvanlige arbejdsmarkedsrettede tiltag: kurser, uddannelsestilbud, arbejdsprøvning, praktik, cv-halløj. De er kørt døde i processen med at finde sig til rette på jobmarkedet, i samfundet og i alle de andre kasser, vi … Læs resten

Udgivet i diskurs, Eksistens, overvejelser, skrift og sprog | Tagget | Skriv en kommentar

Ensomig #305

For lidt over ti år siden arbejdede jeg som sekretær på et psykiatrisk afsnit, det var et fint job, jeg var virkelig glad for mine kolleger og de mange patienter. Særligt husker jeg C, lyshåret og meget høj, kraftig af … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #304

Jeg så solen i går, pludselig var den der bare, og så endda i Herning. Ikke et ondt ord om Herning – men alligevel. Jeg har hørt om “sol over gudhjem,” røget sild og rå æg på rugbrød, men “sol … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Når teksten bider fra sig – om Bjørn Rasmussens “Ming”

For halvanden måned siden var jeg på kursus for at uddanne mig til læseguide – 4 superfine og lærerige dage i godt selskab. Undervejs skulle vi hver især forsøge os med at præsentere et digt for gruppen, jeg valgte ét fra … Læs resten

Udgivet i anmeldelse | Skriv en kommentar

Gid det var mig – jeg har et indlæg i Information i dag

Udgivet i anmeldelse | Tagget | Skriv en kommentar

Ensomig #303

Jeg ved det godt. At det ikke er min skyld altså, dén måde min mors pande sprækker på, de dybe furer, det er ikke min skyld. Hun har bare migræne, og migræne er ikke nogens skyld. Migræne er en sygdom, … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

ñœ√éµ∫é®

Den uforudsigelige punktlighed, der er novembers.

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #302

Kære Brevkasse Nogle gange, det vil sige ret tit, optager jeg min stemme på en diktafon og afspiller det, jeg har optaget, for mig selv. Lissom hvis jeg var sådan én, der havde noget at sige og nogen at sige det … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #301

Det var bare en banal solopgang, ikke værd at skrive om. Alligevel noterede jeg mig følgende: Tværsummen af en himmel kan aldrig blive fem, eller det håber jeg ikke, den kan, eller det vil jeg ikke, at den kan, eller … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar

Ensomig #300

Om mandagen kogte min mor ris til grød og serverede det med kanelæbler på toppen. Jeg elskede det og spiste altid to store portioner, hældte en tredje op og opdagede først for sent, at jeg var mæt. “Det er da godt, at … Læs resten

Udgivet i børnesange for voksne | Skriv en kommentar