Louise Juhl

destory.dk

Month: november, 2017

Et næsten politisk indlæg eller noget om, hvorfor alting ikke altid behøver at betale sig.

Langtidsygemeldte er en gruppe, der sjældent har gavn af jobcentrenes sædvanlige arbejdsmarkedsrettede tiltag: kurser, uddannelsestilbud, arbejdsprøvning, praktik, cv-halløj. De er kørt døde i processen med at finde sig til rette på jobmarkedet, i samfundet og i alle de andre kasser, vi forventes at passe in di. Det, de har brug for, er ofte at finde sig til […]

Ensomig #305

For lidt over ti år siden arbejdede jeg som sekretær på et psykiatrisk afsnit, det var et fint job, jeg var virkelig glad for mine kolleger og de mange patienter. Særligt husker jeg C, lyshåret og meget høj, kraftig af bygning. Alligevel virkede han så lille, når han hver dag kom hen til personalestuen og […]

Ensomig #304

Jeg så solen i går, pludselig var den der bare, og så endda i Herning. Ikke et ondt ord om Herning – men alligevel. Jeg har hørt om “sol over gudhjem,” røget sild og rå æg på rugbrød, men “sol over Herning”? Anyway, jeg holder af solen, også den over Herning, jeg holder i det […]

Når teksten bider fra sig – om Bjørn Rasmussens “Ming”

For halvanden måned siden var jeg på kursus for at uddanne mig til læseguide – 4 superfine og lærerige dage i godt selskab. Undervejs skulle vi hver især forsøge os med at præsentere et digt for gruppen, jeg valgte ét fra Bjørn Rasmussens digtsamling Ming. Ikke fordi jeg kunne lide digtet, og da slet ikke fordi […]

Gid det var mig – jeg har et indlæg i Information i dag

Ensomig #303

Jeg ved det godt. At det ikke er min skyld altså, dén måde min mors pande sprækker på, de dybe furer, det er ikke min skyld. Hun har bare migræne, og migræne er ikke nogens skyld. Migræne er en sygdom, en rigtig dum én, fordi man på en måde ikke rigtigt fejler noget, men alligevel […]

ñœ√éµ∫é®

Den uforudsigelige punktlighed, der er novembers.

Ensomig #302

Kære Brevkasse Nogle gange, det vil sige ret tit, optager jeg min stemme på en diktafon og afspiller det, jeg har optaget, for mig selv. Lissom hvis jeg var sådan én, der havde noget at sige og nogen at sige det til. Nu er båndet ved at løbe ud, og mit spørgsmål lyder: Skal jeg købe […]

Ensomig #301

Det var bare en banal solopgang, ikke værd at skrive om. Alligevel noterede jeg mig følgende: Tværsummen af en himmel kan aldrig blive fem, eller det håber jeg ikke, den kan, eller det vil jeg ikke, at den kan, eller det må den aldrig blive, det er mit ansvar. * Der hang et skilt, da vi […]

Ensomig #300

Om mandagen kogte min mor ris til grød og serverede det med kanelæbler på toppen. Jeg elskede det og spiste altid to store portioner, hældte en tredje op og opdagede først for sent, at jeg var mæt. “Det er da godt, at der er noget, der kan mætte dig,” sagde min mor så og tog min tallerken […]