Louise Juhl

Jeg ønsker mig ud af denne verden. I bilen hører jeg et radioprogram, om en ung mand, der i årevis har levet med en autismediagnose, og nu forsøger at komme videre. Ikke udenom eller væk fra sin diagnose, men videre med den. Han opsøger sin barndom, skoletiden især, for at høre, hvordan han var dengang, […]

Sværmen af små mørke dyr over ansigtet. Som barn hørte jeg tit folk, vi havde på besøg, sige “Hun er som snydt ud af næsen på…” Så så de rundt i stuen, først på min mor, så på min far og til sidst på elefanten i mørk træ, der stod på en hylde i den store, […]

Det er sandt. Erstatter jeg noget, der gør ondt med noget, der ikke gør ondt, ender det som regel med, at det, der ikke gjorde ondt, begynder at gøre ondt. Er jeg for eksempel vred, rasende, og prøver at erstatte irritationen med engleblid karma, så er det tænkeligt, at vreden går fri. Men englene, de […]

Jeg fortsætter med at være stille. En af pædagogerne i den børnehave, jeg går i, hedder Birgit. Hun bor på en gård lidt udenfor byen, her holder hun heste. Nogle gange har Birgit lysbilleder med fra sin gård, så ruller vi de store gardiner ned, sætter os i en rundkreds på gulvet, musestille, og stirrer […]

Det er en smerte som ødelægger ansigtet det er en smerte der gør ansigtet tydeligt. Jeg leger ikke med ting, kun med mig selv – mine hænder eller fødder. Jeg laver en “omvendt trapez” ved at flette mine hænder og vende vrangen ud på dem, eller jeg sætter mig i lotusstilling og mærker, hvor umulig […]

Jeg taler ikke med nogen om det, der virkelig optager mig. Hvem talte de med? Hvem talte min mor med, udover ekspedienterne i supermarkedet, som hun insisterede på at behandle personligt og med respekt. “Hvad hedder du?” kunne hun for eksempel spørge, når hun betalte, fordi hun ikke kunne døje tanken om at nogle skulle […]

Min mor har forladt mig. Da jeg var mindre spekulerede jeg tit over, hvorfor min mor gad. Jeg mener, hvis ikke hun var på arbejde, cyklede hun rundt efter de bedste tilbud på mælk, brød og skæreost, og når ikke hun handlede, lavede hun mad. Aftensmaden stod altid klar klokken 17.30, så min far kunne […]

Jeg er et barn, jeg er dit barn, jeg vil være dit barn. Jeg vågner, læser Vitzki og hører Bowie, forsøger at huske, hvad jeg har spist i løbet af natten: 2 mandariner, et æble, knækbrød, en rest kylling, en håndfuld skumfiduser. Jeg tænker, hvad hvis jeg var mor til det barn, der hver nat […]

Jeg tror ikke længere, at jeg kommer til at finde nogen at leve med. Jeg går udenfor, mørket er ved at lette, stien er dækket af et tyndt lag sne. Jeg er alene og kan se aftryk af mine sko, der hvor jeg har gået. Hele tiden den her frygt for, som Peter Plys, at […]

Det er et konstant vibrerende had livet igennem, som aldrig må udtrykkes. Vi skal have gæster, mors migræne er på trapperne. Det er alle de vinduer, der skal pudses, al den mad, der skal forberedes, alle de folder, ansigtet skal lægges i. Det er dysfunktionaliteten, der skal lægges væk, og smerten, der skal ligne noget […]