Louise Juhl

destory.dk

Month: februar, 2018

Ensomig #383

Apropos frisør Aase: Min far var også trofast kunde hos Salon Yvonne. Det til trods for, at han var – og er – så godt som skaldet. Han mistede det meste af sit hår, før han blev 30, tilbage blev kun et par centimeter i en halvmåne omkring kanten af hans isse. Ikke desto mindre […]

Ensomig #382

I torsdags var min mor på besøg, hun fortalte mig om sin nabo, Bitten. Bitten har, 14 år efter sin mands død, fundet sig en kæreste, han hedder Ole. Ole er 89. “Han er en sød mand,” siger min mor, selvom hun endnu ikke har hilst på ham. ”Men han går nydelig klædt, og så har han […]

Ensomig #381

Min mor ringer. Hun fortæller at naboen, Bitten, har fået sig en kæreste. “Han hedder Ole og er 89,” siger hun, han er en nydelig mand, god til at lægge fliser og passe Rhododendron. Jeg svarer, at min nabo har aflivet hunden. Den blev 15 år. “Det er mange år for en hund,” siger jeg. “Hvor mange år er mange […]

Ensomig #380

Kære DF: Jeg er en byrde for samfundet! Jeg har tidligere, grundet en svær spiseforstyrrelse, været døgnindlagt ca 435 dage (heraf ca 365 på specialafsnit), modtaget behandling på daghospital ca 90 dage, efterfølgende har jeg i ca. 4 år on/off været i ugentlig psykoterapi. En sengeplads på et specialiseret afsnit koster ca 4000 kroner om […]

Ensomig #379

Jeg er begyndt at skrive manuskript til mine drømme. Det startede, da jeg afsluttede min terapi. Drømmene må ikke handle om fugle, heller ikke om tasker eller tænder, der falder ud. Engang drømte jeg om den slags. Fugle og tasker og tænder. Det var indtil, min terapeut pegede dem ud i et leksikon. En slags […]

Sære bryster

I min undervisning forbløffes jeg tit over, hvor meget folk, der ikke selv tror, at de har noget at skrive om, kan skrive. Det viser sig, når vi laver konstantskriftøvelser, det vil sige en øvelse, hvor deltagerne skriver nonstop i 30 minutter. Alt er tilladt: at skrive grimt, dumt, usammenhængende, at være lalleglad, latterlig, ligeglad. […]

Ensomig #378

Jeg drømmer. M og jeg er ude at gå en tur, det er vinter. Vi går langt. Ingen af os siger noget, vi ved begge, hvad det betyder. Efter en halv time – en time måske, tid findes ikke – spørger M, om jeg ved, hvor meget jeg står i vejen for mig selv? Jeg […]

ensomig #377a

I nat stod jeg op for at spise, hver dag beslutter jeg, at jeg ikke vil stå op for at spise, i nitten år har jeg hver dag besluttet, at jeg ikke vil stå op om natten for at spise, det er højst uhensigtsmæssig, siger de lærde, at spise om natten, hele systemet bliver vendt […]

Ensomig #377

Jeg er begyndt at spise om natten. Igen. Jeg vågner og føler sult. Jeg forsøger først at ignorere det, jeg vender mig om, så om igen. Jeg lægger en hånd under kinden, det skulle virke beroligende, trækker vejret ned i maven, puster ud. Ender med at trække dynen op over hovedet, bygger hule og prøver forestiller […]

Verden er fuld af rosiner

Det er sikkert ikke alle, der kan blive forfattere, men de fleste kan lære at skrive. Det er mit udgangspunkt, hver gang jeg starter et skrivekursus op. Ligesom der er mennesker, der elsker at male, uden at satse på en udstilling på Louvre, er der mange, der har stor glæde af at skrive, selvom det […]