Louise Juhl

destory.dk

Month: februar, 2018

Ensomig #376

Kolibrier er så små, at de ikke kan rumme sig selv. Det er derfor, de flyver med nerverne uden på tøjet.    

ensomig #375

Da jeg var mindre troede jeg, at et sørgebind var en slags mentalt hygiejnebind, et stykke tekstil, der skulle forhindre folk i at græde over. Jeg forestillede mig, at bindet fandtes i forskellige tykkelser, alt efter hvor ked af det, man var, og at der var særligt tykke bind til natten, fordi risikoen for at […]

Ensomig #374

Der må være noget, det er nemmere at vågne som, end mig. Noget væsentligere også. + Der må være nogen, det er væsentligere at vågne som, end mig. Noget nemmere også.  

Ensomig #373

I morges var jeg ude at gå, det var en virkelig fin og virkelig kold morgen. Klokken 7.54 går jeg ind ad en skovsti. På en lille p-plads holder en bil, metallicblå, den ser ny ud, måske en Nissan Qashqai. Jeg har set bilen holde samme sted før, på samme tid endda: 7.54. Det er […]

Ensomig #372

Jeg er ved at forberede et læse-skriveforløb, hvor et af de temaer, vi skal omkring, er sorg. Jeg sidder derfor og læser skønlitterære tekster om emnet, og det slår mig, hvor ufattelige mange udtryk, sorg kan have. Jeg havde engang en kæreste, jeg var sammen med alt for længe. N hed han. Hans mor hed […]

Ensomig #371

Jeg har ikke vinterferie, men jeg har alligevel lyst til at besøge min mor, hele tiden, at tage toget fra Skanderborg til Aalborg, derfra bus 13 til Gug Øst, stå af ved Agervangen, gå det lille stykke op til Grantoften, ind ad bagdøren, der aldrig er låst, til bryggerset, hvor der på bordet vil ligge […]

Ensomig #370

Jeg drømmer om en kvinde, der har en hest. Kvinden har et også et bord. På bordet står en række læbestifter. Hver morgen smører kvinden sine læber med rød, og hver morgen laver hun kyssemund til sig selv i spejlet: “Hej.” En morgen opdager kvinden, at hesten er død. Hun smører sine løber med rød, […]

Ö

Elsker at tænke på det, jeg elsker: klemmer af træ og kinder, der ikke giver op. Elsker at tænke på dem, jeg elsker: min hund og M og min far fordi. Elsker at elske med øjnene lukket og åbne for alt det, der ikke kan ses. Allermest elsker jeg primtallene: alle dé, der ikke går op – men som […]

Ensomig #369

I går var jeg på vinbar med M, vi drak en naturvin, der lugtede af prut, men som smagte af lykkelighed og sommer. Senere tog vi ud for at købe mig et par langskaftede røde gummistøvler, men endte med i stedet at bruge pengene på frisk stenbiderrogn, torsk og champagne. Her til morgen sner det, […]

Ensomig #368

Anna-Elisabeth er træt af at blive spurgt: “må jeg kalde dig for Anna. Eller Elisabeth?” “Jeg hedder An-na-e-li-sa-beth,” svarer hun, med tydelig udtale af alle stavelser, og videre: “Jeg fatter det ikke. Hvad er det, der gør, at det er umuligt for folk at udtale seks stavelser uden at give op?” Klokken er 14.23, jeg elsker, når […]