Louise Juhl

destory.dk

Month: marts, 2018

Ensomig #427

Vi går tur i plantagen og gemmer os for hunden, der hurtigt finder os, og det med en glæde, vi forveksler med kærlighed. Hjemme igen går vi i bad – sammen. Du brænder dig på vandet, siger “det er fandme mere end hundrede grader varmt!” Jeg griner, sir’ “det ka vist ikk ka lade sig […]

Stivvortet hedegræs

Ensomig #426

Jeg er begyndt at skrive mine drømme ned. Ikke efter, at jeg har drømt dem, men før. Hele tiden et nyt manuskript til en fortid, jeg kan bære med mig, tage på mig, lægge bag mig.

Judith Hermann “Drømme”

Noget om hvordan læsning måske kan ændre fortiden uden at vi kan vide, om det er til det værre eller bedre: I går læste jeg en novelle af Judith Hermann, “Drømme” hed den, om en indisk psykoanalytiker: Dr. Gupta. Egentlig handler novellen ikke om Dr. Gupta, men derimod om Theresa, en midaldrende kvinde, der på […]

Judith Hermann “Hjerne”

Jeg læser Judith Hermann. Jeg sidder på det lokale bibliotek, der er mange børn på grund af ferien. Det føles som en befrielse at lade sig irritere over nogen andres lyde fremfor sine egne. Der tikker en mail ind i min indbakke, de indledende sætninger viser sig på skærmens øverste højre hjørne, som en slags advisering: “Er […]

Ensomig #425

kl. 12.28: Mærker, med en vis form for overbærenhed, at jeg er trist. kl. 12.43: Det er kommet for at blive? kl. 13.18: Læser om emulsion på wikipedia, forventer en form for forløsning, et AHA! kl. 14.03: Jeg græder, men ikke over noget. Overvejer om sukker kan binde vand til kroppen, om det er derfor. kl. 15.51: Det er mange timer […]

Ensomig #424

Da jeg genoptog min kørsel efter mere end 17 års pause, gik jeg til en kørelærer for at få en række “genopfriskningstimer.” Kørelæreren var sidst i 50’erne, han hed Frank, havde bakkenbarter og meget høje tindinger. Han smilede meget, så jeg altid var en smule i tvivl om, om han i virkeligheden grinede af mig. […]

Ensomig #423

Jeg tog kørekort som 19-årig, det var i Hillerød i ‘93, og jeg bestod i første hug. Mange år efter satte jeg mig aldrig bag et rat. “Hun kan ikke gøre en flue fortræd,” sagde min mor om mig, da jeg var barn, og jeg vidste, at det var løgn. Hver nat drømte jeg om […]

Ensomig #422

I nat græd du i søvne. Jeg lod det være sådan. Nu er du taget på arbejde, og jeg lytter til Sufjan Stevens og tygger tyggegummi. Det gør ingen forskel, hvor meget jeg tygger. Eller hvor lidt.  

Ensomig #421

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale om det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lade være. Det er en far ved et køkkenbord. Det er et barn ved siden af sin far. Det er en far, der læser sin avis. Avisen er slået op, så barnet kun akkurat har plads til sin skål med […]