Noget om hvordan læsning måske kan ændre fortiden uden at vi kan vide, om det er til det værre eller bedre: I går læste jeg en novelle af Judith Hermann, “Drømme” hed den, om en indisk psykoanalytiker: Dr. Gupta. Egentlig handler novellen ikke om Dr. Gupta, men derimod om Theresa, en midaldrende kvinde, der på […]
Jeg læser Judith Hermann. Jeg sidder på det lokale bibliotek, der er mange børn på grund af ferien. Det føles som en befrielse at lade sig irritere over nogen andres lyde fremfor sine egne. Der tikker en mail ind i min indbakke, de indledende sætninger viser sig på skærmens øverste højre hjørne, som en slags advisering: “Er […]
kl. 12.28: Mærker, med en vis form for overbærenhed, at jeg er trist. kl. 12.43: Det er kommet for at blive? kl. 13.18: Læser om emulsion på wikipedia, forventer en form for forløsning, et AHA! kl. 14.03: Jeg græder, men ikke over noget. Overvejer om sukker kan binde vand til kroppen, om det er derfor. kl. 15.51: Det er mange timer […]
Da jeg genoptog min kørsel efter mere end 17 års pause, gik jeg til en kørelærer for at få en række “genopfriskningstimer.” Kørelæreren var sidst i 50’erne, han hed Frank, havde bakkenbarter og meget høje tindinger. Han smilede meget, så jeg altid var en smule i tvivl om, om han i virkeligheden grinede af mig. […]