Nu er det ikke mere end nogle dage siden, jeg roste Judith Hermanns nænsomme menneskeskildringer, og som noget særligt fremhævede den loyalitet, Hermann altid udviser i forhold til dem, hun portrætter, uanset de har fortjent den loyalitet eller ej. Jeg vil derfor forsøge ikke selv at forfalde til forfladigelser eller til at udstille nogen, men […]