Louise Juhl

destory.dk

Month: april, 2018

Ensomig #444

April. ”Jeg har tænkt over det med ensomhed,” siger jeg, før jeg overhovedet har sat mig. ”Jeg er ikke ensom, jeg er altid sammen med nogen.” ”Men sjældent med dig selv?” spørger han. Måske er det ikke et spørgsmål. Han er i lysebrune fløjlsbukser og sko i mørkt læder. Skjorten er lyseblå, den er knappet […]

Ensomig #443

April. “Havde han ret?,” spørger Klaus. “Havde hvem ret? I hvad?” “Ja historikeren – havde han ret i, at du er en narrefisse?” Jeg venter lidt, før jeg svarer “Jeg havde ingenting lovet ham. Hans forventninger må han selv stå til regnskab for.” Jeg tager en tår vand og drejer glasset en halv omgang i hånden, […]

Ensomig #442

Væggene er malet gule. Han siger, at det er godt for helbredet. At de er begyndt at bruge gul på sygehusene også – af samme grund.  Vi hører Norah Jones. Han læser historie på 4.år. Han stammer en del, jeg skal gøre mig umage for ikke at afslutte hans sætninger.  “Come away with me” synger […]

Ensomig #441

Reolen er fyldt med ringbind. “ICD10”, “Kvalitetssikring og patientsikkerhed,”  “Stressrelated traumas in a neuropsychiatric perspective.” Titlerne er skrevet med tuschpen på ryggene. På skrivebordet står et bæger med kuglepenne, en lineal rager op. Til højre et foto: to børn, omtrent 12 år, en dreng og en pige. De ligner hinanden, samme åbne pande, samme lidt […]

Ensomig #440

April. Denne gang har han flyttet puden. “Er det en test?,” spørger jeg. “Er hvad en test?,” svarer han undrende. “Ikke noget.” Jeg håber ikke, han kan se, at jeg er lige ved at græde. Hvad fanden er det for noget? Jeg rækker ham et skema, jeg har udfyldt hjemmefra. Jeg giver ikke nogen fuldmagt […]

Ensomig #439

April. Jeg forstiller mig, hvad han har noteret sig efter vores første møde. Måske måden, jeg besvarede hans spørgsmål: som en mur, der sender bolden tilbage. Eller min påklædning, at mine såler er slidt skæve på den højre støvle. Hvad siger den slags om et menneske? Hvad siger alle disse overvejelser om mig?

Ensomig #438

April. “Du kan kalde mig Klaus,” siger han. “Klaus, ok.” Jeg smiler. “Og du?” “Stella,” svarer jeg så hurtigt, at man skulle tro, jeg havde nået at tænke over det. Klaus. Stella. Så er rammerne lagt.

Ensomig #437

April. Han peger på en stol i eg, tilbyder mig at sidde.“Du kan bare flytte puden, hvis du helst er fri,” siger han. Jeg ryster på hovedet: ”Det er fint,” sætter mig.  Han læner sig lidt frem i stolen.  “Det er vigtigt, at vi er enige om rammerne,” siger han og tilbyder mig vand fra […]

Ensomig #436

Jeg er fem, måske syv, vi er i sommerhus. Der er midt på sommeren, lige før min fødselsdag. Jeg ønsker mig en lommeregner fra Casio, et abonnement på Anders And og et bånd med Lone Kellerman. Min bror og jeg sover i samme værelse, min bror i overkøjen, for han er ældst, og jeg nederst, […]

Ensomig #435

Da jeg var barn havde jeg et værelse, et meget lille værelse med kun ét vindue og en skibsbrik i bøg med en skuffe nedenunder til mit sengetøj. Hver morgen rullede jeg dyne og pude sammen og ind i mit lagen, og lagde den sammenrullede pølse i skuffen under sengen, og så var dagen ligesom […]