Louise Juhl

destory.dk

Month: juni, 2018

Ensomig #491

Ind imellem er dagene så banale, at det fortjener en beskrivelse. Her til morgen så jeg for eksempel en manna falde til jorden. Det har jeg set før, alligevel blev jeg stående og holdt øje med den bladlignende frugt, der faldt igennem luften, som en fuld mand i en spejlsal. Til sidst lagde mannaen sig […]

Ensomig #490

Jeg er lige begyndt på gymnasiet, matematisk-musisk linje, og er god til både fraktalregning og koralharmoniseringer. Til morgensamling optræder to piger med en a capella version af Shit og Chanels “Smuk og dejlig,” det lyder godt. Vi klapper og går tilbage til undervisningen, rækker hånden op og svarer på, hvor dyb Marianergraven er. Jeg begynder […]

Ensomig #489

En sommer får jeg halsbetændelse. Vi er på ferie hos min morfar og på vej for at hente en støvsuger fra reparation, da jeg pludselig ikke kan synke, og min mor må køre ind til siden og finde en flaske vand, jeg kan skylle halsen mad. Vi kører videre, henter støvsugerslangen, den er den, det […]

Ensomig #488

Der var engang, hvor skam handlede om de tanker, jeg ikke turde fortælle min mor om: Tanken om at stjæle min bedste vens cykel, for eksempel, fordi den var metallic og af mærket Everton, mens min egen var mat blå og en SCO, og det var bare slet ikke det samme. Eller at jeg ind […]

Ensomig #487

Gentagelse er godt. Hver morgen: stå op, børste tænder, fodre hund, lave kaffe. Hunden før kaffen, altid. Så skriver jeg. Jeg har sjældent noget på hjerte. Jeg noterer mig måske dagens navn, tirsdag, og bemærker en flue i vindueskarmen, lukker den ud, skriver det ned. Vindueskarm. Flue. I dag skrev jeg også. Om dengang jeg […]

Ensomig #486

Vågner med en krop fuld af raseri efter i nattens løb at have modtaget et brev. Brevet kommer fra en ven. Vennen indleder brevet med at skrive: “Nu må du ikke blive vred,..”, og jeg mærker blodet løbe hurtigere, pulsen blive tung. Vennen skriver, at han synes mine “på mange måder interessante og mærkbare” opslag […]

ensomig #485

Jeg bor i et gammelt hus i to plan, det har samme blå farve som et antikt testel. Jeg kan huske, da vi så huset første gang, M og jeg, hvordan den friske ejendomsmægler brugte sports-slang og talte om “hole-in-one.” At huset var sådan ét: et hole-in-one. Jeg tænkte: flet nu næbbet, grønært, men sagde, […]

So she sais.

Hun siger: Du skal se, og sådan er det. Hun siger: Husk på: solen jo er ikke rund, fordi noget andet. Hun siger: At vente så længe og stadig vente. Hun siger: Der er ikke andet for. Hun siger: Det går over. Hun siger: Det samme gør jeg.    

Ensomig #484

Jeg skylder ikke  nogen noget og resten alt .

Samtaler med venner

I går talte jeg i telefon med min mor, det gør jeg tit, men langtfra så ofte som engang. Nu går der gerne en uge imellem, nogle gange to. Ikke fordi vi har mindre at sige hinanden, men fordi vi hver især har mindre at sige om os selv. Min mor er et meget beskedent […]