Louise Juhl

destory.dk

Month: juli, 2018

Ensomig #504

Jeg havde en mærkelig oplevelse i går. Jeg sad på Skanderborg station og ventede på toget 16.01 mod Aarhus, det var forsinket 12 minutter. Jeg satte mig på en bænk for at vente, postede et eller andet på Instagram, skrev indkøbsseddel til weekendens mad og sendte et fingerkys til en veninde, der er alvorligt syg. […]

Ensomig #503

Engang var jeg bange for høns. Jeg havde hørt et sted, at de kunne hypnotisere mennesker og var overbevist om, at jeg ville være et særligt nemt offer. I stedet kastede jeg min kærlighed på heste, læste alt tilgængelig viden om dem og lærte, at de har en kastanje over hvert knæ, og at deres […]

Gule papirer 9

Jeg vågner. Klokken er 6.43 Jeg noterer det ned i mit skema. Klaus siger, at jeg skal være præcis i mine registreringer. ”Det er ikke ligegyldigt, om det er hele verden eller kun lokummet, der brænder,” siger han. Det er vigtigt at skelne. Det er vigtigt at være præcis. Han siger også, at så længe […]

Gule papirer 8

Som at holde vejret og skrige, det vil sige umuligt, det vil sige ingen lyd, intet vejr, det vil sige en stilhed så massiv, at den lammer mig. Jeg sidder i opholdsstuen, jeg laver kæder af sølv, jeg svarer, når de spørger og spørger, når det forventes af mig. Mine arme er nøjagtig så lange, […]

Gule papirer 7

Klaus spørger mig, hvordan det går. Jeg prøver at mærke efter, men når ikke rigtig frem til noget. Mit hår er begyndt at krølle igen, i flere uger har det ellers næsten ligget fladt ned. Jeg overvejer, om jeg skal sige det, men når frem til, at det nok ikke er det, Klaus mener, når […]

Gule papirer 6

Nete er vred. De vil udskrive hende. Det er ikke dét, hun er vred over, men begrundelsen. ”De mener ikke, jeg bliver bedre, end jeg er nu.” Hun nærmest spytter ordene ud. ”Som om jeg ikke er god nok? Som om jeg må nøjesmed at være mig. Fuck dem, altså.” Jeg svarer ikke, sidder bare […]

Gule papirer 5

”Hej,” siger Lars og smiler, da han kommer ind på stuen. Han siger også en masse andet, som jeg ikke forstår. Noget om et dagsskema, og vist nok også noget om heste: At hingsten har fyrre tænder mod hoppens seksogtredive, og at dyrets tænder vokser hele livet. Måske er det sidste noget, jeg selv tænker. […]

Gule papirer 4

Klaus siger, at det er nødt til at vende: ”Nu!” Jeg nikker, ja. Han siger også, at medicinen alene ikke kan gøre arbejdet, at jeg er nødt til hjælpe til. Jeg nikker, ja. At jeg er nødt til at stå op, børste tænder, spise min mad, siger han. Jeg nikker, ja. ”Det er muligt, at […]

Gule papirer 3

Nogen ligger i en seng, dynen er klemt inde mellem benene. Pandehåret er fugtigt og rummet varmt, solen står lige på. Det er formiddag, uret viser nitten minutter over ti. Nogen burde stå op. På sengebordet: Et glas med vand og ét med saft. Et pilleglas af plast, der er tomt. Nogen vender sig i […]

Gule papirer 2

Jeg er ikke bange, bare meget træt, og de tanker, jeg tænker, er ikke de samme, som dem, der slipper ud af min mund. Hele tiden ligger der denne her maske omkring mig, mit ansigt, min hals. En tung geleagtig hinde, der adskiller mig fra mit. Klaus fortæller mig om de forskellige præparater, om deres […]