Louise Juhl

destory.dk

Month: juli, 2018

Gule papirer

Varmen lægger sig som en maske over mit ansigt. Ingen tanker kan slippe ud, ingen trænge ind. Jeg prøver at finde ro i tilstanden. Zoomer ind på en flue i vindueskarmen. Den ligger helt stille. Det varer lang tid, en time måske to, før det går op for mig, at den er død. En nat […]

Ensomig #502

Jeg burde starte et andet sted. Et sted med dyr, små dyr, insekter. Og græs, højt græs, der hverken er grønt eller blåt eller gråt men et sted midt imellem, støvet himmel. Men jeg starter ikke andre steder, for jeg sidder fast. Jeg sidder fast rundt i en krop, der blævrer af følelser. Reagerer ved […]

Ensomig #501 (Glemmebogen)

Jeg er ni år og har stjålet en tyvekroneseddel fra min mors pung. Det er ikke fordi, jeg er sådan en, der stjæler (sådan én?), men fordi jeg så gerne vil have det viskelæder med Bobby og Kate motiv og en duft af vanille, som jeg har set i en kiosk på Gl. Gugvej. Jeg […]

Ensomig #500

jeg drømmer om N. N vil gerne, at jeg fjerner skylden fra hans skuldre, at jeg uden-skyld-lægger ham, undskylder. “ond-skyld” hvisker jeg. – og så lægger han et viskestykke over mit ansigt. senere vågner jeg og læser et digt om en far, der ikke findes. de fleste digte handler om noget, der ikke findes. (N, […]

Ensomig #499

Jeg er nødt til at skrive. Hvis ikke jeg skriver, så græder jeg. Eller spiser. Jeg har taget ti kilo på de sidste 3 år og det, selvom jeg har skrevet næsten uafbrudt. Måske skulle jeg græde lidt mere. I forgårs sad jeg i toget mod København, på vej for at indlæse en lydbog. Ved siden af […]

Ensomig #498

Jeg ved ikke, hvor akavet en situation kan blive, men det er i hvert fald pænt akavet at ligge ved tandlægen, bedøvet og med et spyt-sugende instrument hængende ud af munden – og så begynde at græde. “Virker bedøvelsen ikke,” spørger tandlægen usikkert, “skal jeg holde en pause?” Jeg nikker, og tandlægen stopper med at bore. Hun […]

Ensomig #497

Jeg sidder og forbereder mig på at indlæse ”Det dér og dèt der” som lydbog. Det er fint, jeg kan godt lide at læse højt, men der er et par udfordringer. En af dem er, at bogen indeholder en række journaluddrag, i bogen markeret med en anden font, der i tone og stil adskiller sig markant […]

Ensomig #496

Da jeg var barn, tænkte jeg tit på, om jeg var psykopat. Jeg havde hørt ordet i en tv-udsendelse: En mand havde myrdet ni kvinder, skåret dem i stykker og opbevarede dem nu syltetøjskrukker i formalinopløsning. “For altid at have dem i frisk erindring,” forklarede han. Jeg spurgte min mor, hvad en psykopat var for […]

Ensomig #495

Jeg sætter mig i skovkanten for at tisse, hunden ser væk imens. Rundt omkring mig står mindst ti forskellige græsarter og farverige blomster, jeg ikke kender navnene på. Min urin lugter af surdej, skarpt, sødt og gæret. Hjemme igen tæller jeg plankerne på terrassen – to gange, for at være sikker. Bagefter folderne i gardinerne: […]

Ensomig #494

Engang spiste jeg fire æg, rå og med skal. Jeg var i krise og intet hjalp – heller ikke æggene, måtte jeg bagefter sande. Det kunne være endt galt. Æggene kunne have indeholdt farlig salmonella, eller jeg kunne (i endnu et udslag af fortvivlelse) have gjort det, der var værre end at æde rå æg. […]