Louise Juhl

destory.dk

Month: november, 2018

Ensomig #432

Jeg har gemt så længe på vreden, at der er groet skimmel på dens bakkenbarter. Jeg ser i spejlet, og får ondt af mit selv: Alle de følelser fra for længst, der nu står plantet som stride grå hår i mit ansigt. På det sidste, har jeg bemærket, er der begyndt at gro hår ud af mine ører […]

Ensomig #431

Tirsdag 07.02 Jeg gør mit bedste. Ordner bøger i hierarkier, lærebøger først, digtsamlinger henne efter Å. Øver mig i ikke at være bange, når jeg putter mine hænder i handsker, jeg ved jo godt, at mørket dernede ikke er farligt? Jeg dropper tankerne om hønsetråd, hudsult og vindhekse, og melder mig til den Store Bagedyst […]

Ensomig #430

Hun ligner en, der kunne lade en hveps slippe eller skåne en måge, hvis det kom dertil. Det gør det heldigvis ikke. Da jeg inviterer hende til jul, svarer hun: – Åh, lad os vente med det, jeg kan jo være død til den tid. Jeg ved godt, at det er sandt, men hvad skal […]

Ensomig #429

Lørdag 06.37 Morgenen er mørk og ravende, præcis som den plejer at være, og således tryg. I går eftermiddag, efter at jeg havde spist den sidste rest ribsgele på en rugkiks, lå jeg i sofaen og så: Først op i loftets stuk, derefter ud på himlen, der lignede en kat. Jeg nævnte det for hunden; […]

Ensomig #428

Hun foretrækker ristet brød til morgen, med saltet smør og ost. Hun smager på begge dele (knivspidsstørrelser), før hun dækker brødet, hverken for meget eller for lidt, det er en kunst, hun mestrer. Lørdag og søndag fejrer hun fridagene med en teskefuld orangemarmelader med synligt grove skaller af appelsin. Hun spiser langsomt, lægger brødet mellem […]

Ensomig #427

Mine hænder er fulde af ingenting: Luftige løfter og stødvise vejrtræk. Jeg har drømt om sort skifer og præcise anretninger: Rå fisk på en skum  af blendet hjertesalat. Jeg ved ikke, om jeg kan tyde noget ud af det –  og hvis jeg kan, så hvad? Indtil nu er det lykkes mig at kontrollere min […]

Morgenhår og andre symptomer på daggry

I dag har jeg to små tekster i tidsskriftet Slagtryk, dem kan du læse: HER    

Ensomig #426

Dagens rastløse hænder rækker ud, allerede fra jeg vågner. Jeg leder efter noget, jeg kan opholde dem med: Et stykke bobleplast, eller et slogan, der ligger så godt i munden, at alle – inklusiv jeg selv – æder det råt. Det nytter ikke at spørge solen: Er du et ottetal? for uanset hvad, den svarer, så er […]

Ensomig #425

Novemberen findes, den trækker tungt brune og orange striber henover dagene. Jeg ved ikke, hvordan vi skal tale om det. Om vi skal. Så jeg køber en hybenmarmelade med ingefær og en Unika-ost fra Thy ved delikatessen i Salling. Damen, der betjener mig, pakker osten fint ind: I fedtsugende papir, som hun binder en fin […]

Ensomig #424

Klokken er 5.30, jeg vågner ved, at hunden gør. – Af mørket øjensynligt, jeg kan i hvert fald ikke få øje på andet. Jeg går ned for at berolige ham: -Der er ikke noget at være bange for, vil jeg sige men stopper mig selv: Hvad ved jeg om, hvad der er at være bange […]