Louise Juhl

destory.dk

Month: december, 2018

Ensomig #463

Mine kinder er ru af søvn, det er enten meget tidligt eller meget sent. I en lejlighed på den anden side af gaden har nogen tændt levende lys, det ligner et natdyrs flakkende øjne. Min bror har sendt et billede fra en eksotisk ø, hvor han fejrer nytår med familien: – Vi skal have tunbøf […]

Ensomig #462

Det er søndag. Måske vil jeg skære rodfrugter i skiver, tynde, langsomme skiver. Rødbeder, gulerødder, persillerod, jordskok, yams. Jeg vil være forsigtig, fingerspidsernes bløde hud er jo sart og kommer der først hul, er de svære at lappe. Når skiverne er skåret, vil jeg vende dem i olivenolie, strø med salt og peber og bage […]

Ensomig #461

Rågerne skriger som sindssyge over den store kastanje på kirkegården. Jeg går nedenunder og tænker på en novelle af Johannes V Jensen – om en kvinde, der farer vild i en ørken og ender med at tale med fuglene. Senere går jeg forbi en Cirkle K, køber to æsker läkerol med smag af salmiak og […]

Ensomig #460

I går forsøgte jeg at gemme mig for min krop, fordi den gjorde ondt: Jeg kravlede ind på bagsædet af min bil, lagde mig under et tæppe og faldt i søvn og vågnede ikke, før jeg hørte mig selv råbe: Fundet! Senere spiste jeg en rest kirsebærsovs tilsat skyr, købte pakning til en vandhane og […]

Ensomig #459

Jeg har fået betændelse i min højre tommel. Ikke i neglen men i den følsomme hud på fingerens yderste led, det gør mere end ondt. M er gået en tur med hunden, jeg savner dem allerede begge to. Genboen har tændt lys i et tagvindue, det ligner en forsigtig sol. Min far sender mig en […]

Ensomig #458

I går forsvandt Vera, en ruhåret gravhund. I flere timer genlød skoven af søgende stemmer: – Vera, Vera. I nat drømte jeg så at en kuffert forsvandt. Min tilsyneladende. Jeg ledte flere timer, under, over og mellem, men forgæves. Så pludselig groede der bambus op af gulvet, jeg stod på: – Endelig, råbte en kvinde […]

Ensomig #457

Hun tænker i korte sætninger. Det har hun ikke altid gjort. I dag blev en hund væk i skoven. En gravhund. Hun hørte folk klappe, kalde: – Vera, Vera. Det sker hver eneste dag: dyr bliver væk. Mennesker. Også i dag. – Vera. Det er længe siden, nogen har kaldt på hende. Hun sætter sig […]

Ensomig #456

Det er onsdag, vi hører Johnny Cash, min krop gør ondt – sikkert bare misfortolkede signaler, vildfarne neurotransmisioner. Musikken er så drivende banal, at den virker, det samme gælder cirka resten: Den høje skovfyr udenfor vinduet, der minder mig om min far, grisen af marcipan, smerterne i kroppen. Det hele er jo så fucking banalt […]

Ensomig #455

I nat drømte jeg om en lille gul cykel. Jeg lånte den af en lige så lille og rødhåret pige, fordi jeg var ved at komme for sent til tandlæge. Mine ben var meget for lange og mine tænder meget for hullede, og selvom jeg spurtede alt, hvad jeg kunne, nåede jeg ikke aftalen og […]

Ensomig #454

Det er nødvendigheden, der mangler denne morgen, hvor kufferten står pakket og klar i døren til køkkenet, oprejst, allerede halvt på vej. Det er samtalen, hvor alt, der siges, lyder som undertekster til en handling, der ikke finder sted: – Det er alligevel utroligt, at det bliver ved og ved, siger han, og begge ved […]