Louise Juhl

Jeg elsker min far, selvom jeg ofte føler mig ramt af, hvad han siger, og neil young, selvom han synger falsk. Jeg ynder at læse saarikoski, til trods for at hans digte handler om træer med nåle men næsten aldrig om bølgende bøge. Jeg holder mig fra medister, uden derfor at holde mig fra mennesker, […]

Hun læser et sted, at Time Magazine har kåret 20 dræbte journalister som “Person Of the year.” Samtlige er gengivet med foto. Han har planer for aftenen, bare en enkelt øl, måske to: – Du er velkommen til at tage med? foreslår han og ved, at hun vil takke nej. Noget om, at hun gerne […]

Jakob Stegelmann efterlyser flere superhelte på biografernes lærreder. Det står på DRs hjemmeside, næst øverst. Jeg kunne ønske mig det samme, bare i virkeligheden, men i mangel af bedre skriver jeg drejebog for dagen. Take one: købe forårsløg, sylte squash. Take two: læse bulgarske noveller. Take three: hilse på hejren: “Hej.” Der er ikke meget […]

I digtsamlingen Spor Efter Fugle finder man følgende linje: “Jeg er så taknemlig/ at jeg ikke kan sove.” Den tænkte jeg på, da jeg i nat lå søvnløs med vækkeurets digitale tal lysende foran mig: 03.45. Jeg skrev: Tak til Thise for at lave verdens bedste ost (der også smager godt klokken 03.45 om natten,) […]

Det ringer på døren. Hun overvejer at lade det være sådan, men fortryder og går alligevel ud, man ved jo aldrig. Udenfor står en dreng, vel omkring de 6 år, han har en grøn parkacoat på, ærmerne er en anelse for lange, knapperne tofarvede og af ben. Frakken er lukket skævt, en enkelt knap hænger […]

Du siger, at fuglene lægger et låg over alle følelser. Jeg synes, det lyder frygtelig højtideligt, spørger, hvad du dog mener med det? – Det jeg siger, svarer du og binder snøren på dine støvler, der er gået op. Hele vejen fra foden og op til under knæet. En ældre dame kommer imod os, hun […]

En flue er vågnet af sit hi og balancerer dovent på kanten af vasken. Jeg børster mine tænder i et mønster, der mimer dyrets bevægelser: Lidt frem, lidt tilbage. Jeg har drømt om Havrefras og fortrydelser, men der er en grænse for al tålmodighed – også min, og til sidst vågner jeg med en appetit, […]

Min mor siger, at det ikke nytter noget. Min far beder om osten, den uden kommen. Min bror slår en prut, en af dem, der lugter. Jeg vrænger: -Adr! Der er kun ni dage til jul og ingen har endnu nogle ønsker. Min bror synes, det er smukt, min mor, at det er besværligt. Min […]

noget våger i nat det er ikke mørket eller søvnen heller ikke vægterne der forlængst har forladt byen eller de sølvfisk der pilede henover terazzogulvet på min farmors badeværelse dengang hun stadig bare sov men en hjemløs hånd der vinker en gestus uden hverken afsender eller modtager: Hej?

Jeg talte med to mennesker i går: Min kiropraktor og min frisør. Jeg er forholdsvis god til den slags, jeg taler om blomster, deres navne – uldhåret fingerbøl eller duknakket bregne (nogle navne findes, andre finder jeg på, jeg skelner ikke selv imellem.) Frisøren klipper mig kort, jeg ligner en anden og går derfra i […]