Louise Juhl

destory.dk

Month: januar, 2019

Ensomig #490

Af og til beder hun om forladelse for ting, hun ikke har gjort. Forklarer for eksempel brødebetynget, at hun har spildt rødbedesaft på trægulvet. – Der er heldigvis ikke noget at se, tilføjer hun og viser ham, hvor hun har ligget på knæ hele formiddagen. Hænderne også, røde og ru. Han bøjer sig ned, tager […]

Ensomig #489

Det er flere år siden, hun sidst har kørt i bilen. Ikke af nogen særlig grund, hun har bare vænnet sig til at gøre det anderledes. At gå de 2 kilometer til trinbrættet for at stige på toget. Der er noget velgørende ved besværet; den særlige omtanke, der følger med. Overvejelser om vejrets beskaffenhed, nødvendigheden […]

Ensomig #488

I Rema 1000 koster en pakke tyggegummi det dobbelte af en pakke vatrondeller. Jeg ved ikke om nogen nogensinde tænker over, hvad den slags siger om verden – om hvor tilfældigt den hænger sammen? Jeg gør i hvert fald ikke.

Ensomig #487

Morgenen giver efter for vores tanker, som en avocado giver efter for tryk. Blødt og baglæns. Du skænker kaffe, spørger: – Sig mig, er det mig eller uret, der er gået i stå? Jeg kigger på klokken, ryster på hovedet til svar.

Ensomig #486

Tallene får alting til at hænge sammen Seks, for eksempel, giver associationer til andet og mere end et halvt dusin. Otte er det antal timer, jeg har sovet, og syv er klokkeslættet uret ringer. Differencen mellem de to sidste er en og en halv. I matematik lærte jeg, at den mængde, der blev tilovers, når man […]

Ensomig #485

På ryggen af en stol hænger en vatteret frakke. På et bord ved siden af: Rød damask, nødder og en opskrift, der kunne lyde som indledningen til et digt: “Fingerledsstore okra/ vendes forsigtigt/ i salt og ponzu.” En kvinde stryger en kat, der ikke findes, over ryggen. Frem og tilbage, som om bevægelsen vil hjælpe […]

Tiden er gået forbi uden at hilse, jeg drikker te for at slukke en andens tørst. Osten i køleskabet synger på sidste vers, det er det bedste vers af dem alle. Ved plænen foran søen, der er let overiset og spejler en genert sol, læner en cykel med rød ladvogn sig op ad en gammel eg. […]

Ensomig #484

Sidst de sås var, da hun lod sig indlægge. Han havde hjulpet hende med at pakke det nødvendigste, fulgt hende i bussen. Da de nåede frem og hun fik anvist en stue, var han gået med også derind. Han havde lukket døren bag dem, trukket en stol ud fra bordet, ud midt gulvet. Hun havde […]

Ensomig #483

Hun har ikke tænkt sig at forklare. Hun vil ikke. Der er ingen grund til. I går havde hun følt sig bange. For måden solen hang på himlen, stift stirrende, for køleskabets urytmiske vejrtræk. Dét at han sang uden at hæve stemmen. – At nynne, havde han kaldt det og lagt en hånd på hendes […]

Ensomig #482 (tosomig)

I går fyldte jeg benzin på den lille røde Skoda og kørte op til mine forældre. På vej derop hørte jeg Carole King, You’ve got a friend, og forklarede hunden, at min mor og far på tirsdag har været gift i 53 år. – Det er langt tid, sagde jeg, længere tid, end jeg har […]