Louise Juhl

destory.dk

Month: februar, 2019

Ensomig #498

Da jeg var mindre, var jeg ked af, at jeg ikke havde et mellemnavn, og at min mor ikke ville købe mig et månedskort til bussen. Min drøm var at køre frem og tilbage mellem endestationer, trække vejret med bussens hydraulik og se på verden uden at deltage. Der gik to busser derfra, hvor jeg […]

tirsdag uden

/ Hun kan ikke huske, hvem, der græder, heller ikke hvorfor. Hvor længe. Hun husker ikke, om hun sidder på en høj stol i et køkken eller på bagsædet af en bil. Om det er gråden, der drejer på rattet? Hun husker ikke præcis, om det er angsten eller skammen, der rammer hende først. Eller […]

Ensomig #497

Min mormor dør en torsdag, det er i marts. Telegrammet ankommer med taxa, og min mor ved, hvad der står i det, allerede før bilen står stille. Til begravelsen er kirken fyldt. Række efter række, bøjede nakker, stilhed. Jeg har fået nye sandaler, de er røde med et guldspænde over midten, jeg føler mig som […]

Ensomig #496

Min mor er god til gærdej. Min mor er god til at holde vejret for andre. Min mor er god til at pudse vinduer. Min mors fingre bliver hvide, når det er koldt. Min mors næse vokser, når hun lyver. Min mors næse er meget lang. Det er ikke alt, der hænger sammen. Min far […]

Ensomig #495

Jeg er vred over, at jeg nu igen sidder her og skriver om min vrede. Jeg er vred over, at det føles upassende, og at de, der læser, vil tænke, at det er upassende. Følelsesmæssig prostitution. Jeg er vred over, at tanken om, at andre tænker, at jeg prostituerer mig følelsesmæssigt, øger min lyst til […]

Ensomig#494

Jeg ville egentlig skrive om min morfar. Om skægstubbe og fluepapir, skilt fløde og cigarer. Men det eneste, der rammer papiret, er lydene fra en tenniskamp (boldens møde med gruset: frem og tilbage, frem og tilbage,) der trækker ud så længe, at min morfar er død, da kampen er forbi.

Ensomig #493

Jeg har lige bevist, at jeg er et menneske. Det blev klaret med et flueben i en fortrykt rubrik. Jeg ved ikke, hvad det siger om mig, om menneskelighed eller om fluer, men jeg ved, at Strindberg ville sige, at det er synd for os allesammen.

Ensomig #492

Det var dengang alle piger hed Helle eller Mette eller Lene. Jeg kan ikke huske, hvad hun hed, men hun boede i et gult murstenshus med en lampe i indkørslen – som dem, man ser, i gamle illustrerede eventyrbøger med tykt glas og ”skær” fremfor lys. Hendes far hed Ernst og var altid hjemme. Han […]

Ensomig #491

På DRs hjemmeside tilbyder de en test: Er du liderlig, led eller loyal? Jeg ved ærlig talt ikke, hvad jeg skal stille op med et svar, så jeg undlader at gennemføre. Scroller i stedet videre: ”Tjek hvor hårdt dit fag er. Det kan få betydning for din pension,” lyder en overskrift længere nede på siden. […]