Louise Juhl

destory.dk

Month: august, 2019

Ensomig #638

I nat vågnede jeg ved, at min fødder brændte, kløede, kradsede. Jeg ville ønske, det var noget, jeg fandt på, men det er det ikke. Jeg måtte stå op og skylle mig under bruseren, slukke branden. Bagefter smurte jeg fuldfed koldcreme på hele kroppen, ansigtet, brysterne, benene, selv knæene, som jeg ellers altid undgår, fik […]

Ensomig #637

Han spørger hvordan? Han spørger hvorfor? Han spørger og spørger, men venter ikke på svar, for han ved, det ikke kommer. I stedet fugter han en klud med brintoverilte, dupper mit øje. Jeg råber av! og undskyld! og skammer mig. Ikke over såret eller min offergave, men over at sidde og sitre og søge hans hånd. Fjerne […]

Ensomig #636

Guderne giver også ordrer. De vender bladene på træet bag tørrestativet, den høje birk med sølvgrå bark og de lange gyldne rakler. Jeg ved, hvad dét betyder. Jeg tager det vissengrønne sjal fra knagen og trækker over hovedet. Går udenfor. Det er koldt, vinden har taget til siden i morges. Mosset i plænen har suget flere dages regn […]

Ensomig #635

Jeg sidder ved bordet, drikker min te. Han læser op af en artikel fra avisen. Noget om miljøet, at vi skal plante træer for at reducere mængden af CO2 i atmosfæren. – Kulstoffet binder sig i løv og grene og stammer og rødder og i forhold til andre grønne vækster, så lever træer længere og binder […]

Ensomig #634

Jeg lægger vasketøj sammen, sengetøj, det er tungt og umage, ender med at ligne en bylt. Han foretrækker, at det bliver strøget, før vi lægger det på. Jeg mener, at man skal vælge sine kampe med omhu. At stryge er ikke en af dem, jeg prioriterer.Barnet sidder på tæppet og bider i en gummiring, ind […]

Ensomig #633

Vi tager til England og bor på hotel tæt ved Sct. Pauls Cathedral. Alle mennesker er ens her, habitklædte og stumme, deres bevægelser taktfaste. De vågner og bevæger sig gennem byen uden tanke for andet end deres mål, som ikke er store som lykken, men massive som bankbygninger, ambassader eller et finere fransk cuisine. Vi besøger […]

Ensomig #632

Lyden af hånden i luften, lige før. Fire katte om én skål vand. Og én skål vand. Og en til, dér. Barberkosten ligger til tørre i vindueskarmen. Fluerne ved, de skal holde sig væk. Kopperne står stadig på bordet, ostens kanter har trukket sig sammen, gulnet som gammelt papir. Måske er det formiddag, måske eftermiddag. […]

Ensomig #631

”Jeg er en mur/ og mine bryster er som tårne/ men over for ham/ måtte jeg overgive mig.” Højsangen kap 8, vers 10 Dagene tilhører ikke guderne, men lægerne, i deres hvide kjortler og med deres desinficerede håb. Puregon, Gonal-F, Fostimon. Pergoveris, Elonva, Bravelle.Kært barn har mange navne. Ægblærene måler nu 18 mm. Sjælen vejer 21 […]

Ensomig #630

I nat kom de igen. I nat kom guderne og spurgte til solen og regnen og sneen og til den lille fugl i ler, vi købte på et marked på Strandgården forrige år. –Solen, regnen, sneen falder, messede de, – men hvor falder de hen?  Hvem griber, hvem fanger, hvem former en fremtid for alt det, der […]

Ensomig #629

Min sved lugter jordslået og surt som tøj fra for længst. En krøllet skjorte med knapper, der ikke kan lukkes eller en nederdel, der lover mere, end den kan holde. I radioen transmitterer de højmesse fra Holmens kirke, de synger Vidunderligst af alt på jord: Lad hvisle kun i ormegård,at riget er lagt øde,Gud kroner […]