Louise Juhl

destory.dk

Month: oktober, 2019

Ensomig #691

Jeg længes tilbage til dengang, jeg troede, det var mig, der var gal, hver gang jeg blev bange og bad til en gud, jeg ikke troede på, fordi verden – stregkodernes truende mønstre, lygtepælenes syge skin – holdt mig vågen om natten. Nu ved jeg, det ikke er mig, men verden, der er gal. Det […]

Ensomig #690

På P1 fortæller en naturvejleder om forstenede søpindsvin: De er ældre end døden, forklarer han. Sådan et fint udtryk – ældre end døden. Engang betroede jeg mig til dem, til stenene, jeg stolede vel ikke på andre og da allermindst på mig selv. I dag er det anderledes, nu betror jeg mig til gud og […]

Ensomig #689

Han har en tatovering på hånden, nogle bogstaver og tal: TOA 7. Jeg kan ikke regne ud, hvad det betyder, måske en forkortelse eller et navn? Vi tager samme afgang hver morgen, 8.21, han går altid ind som den sidste. Jeg tænker nogle gang på, hvad han mon synes om min rygsæk: Den er søvnig-grøn […]

Afdeling 9, skejby

På næste torsdag skal jeg besøge min gamle arbejdsplads, dét afsnit, der engang hed N8, men som i dag hedder afdeling 9. Jeg arbejde der ad to omgange, begge gange midt i 00’erne. Jeg var afsnitssekretær, det lyder mere eksotisk, end den egentlig var. Ikke at det var et dårligt job, langt fra, bare mere […]

Ensomig #688

I lørdags var jeg ved Rubjerg knude for at se fyret en sidste gang før flytningen. I nat drømte jeg så, at klinten faldt sammen under vægten af alle de arbejde maskiner. Men fyret blev hængende i luften som et helt umuligt og derfor absolut sandsynligt Poul Ancher Bech maleri. Det var næsten ikke til […]

Ensomig #687

Hun siger, at der ikke er noget galt med at lyve, så længe sandheden gemmer sig et sted bagved. Jeg er syv år og gemmer min tvivl i mine hænder. Bygger tårne af sand og slår dem ned igen med det samme, og der er ingen der ved om noget af alt det.Det bliver vinter […]

Ensomig #686

Jeg har snart fødselsdag, det er på torsdag, den ottende oktober. Det har jeg haft otte gange før i mit liv, men denne gang er det noget særligt, for otte plus ti giver atten, og tværsummen af atten er ni, og jeg bliver 9 år. Det er år siden sidst, 365 dage. Dengang blev jeg […]

Ensomig #685

De ringer, at Johan har gemt sig under et bord. Han siger lyde som en bjørn, forklarer de, – og nægter at spise. Viser klør og tænder.Det er ikke hans mentale tilstand, der bekymrer dem. – Den slags er vi uddannet til, forsikrer de. Men når han hverken vil spise eller drikke, kan de ikke længere […]

Ensomig #684

Så ringer telefonen, det er din bror, siger en stemme, og jeg svarer tak.  Det er din ånde, lige dér i røret, den senede vejrtrækning, der virkelig ikke ligner noget andet, nogen anden.  Hej Johan, hvisker jeg og venter og ved, ar du ikke svarer, at du aldrig gør. – Er du ok, brorsan? fortsætter […]

Ensomig #683

Når jeg tænker på oktober, tænker jeg på Buddy Longway og på navne, der lyder næsten, som de plejer: Mandag, torsdag, lørdag. På hyldebærsuppe og pletter på tøjet, og min mors mildt bebrejdende blik: – Åh nej, ikke også dét. Jeg tænker på de alt for lige lygtepæle udenfor på gaden, deres falsk fortrolige lys. […]