Louise Juhl

Ingen har ringet, men nogen har efterladt en besked. Jeg aflytter den ikke, men forestiller mig, at det er fra en ukendt søster. Hun ringer fra vel Pyhä-Luosto, skovsamernes hellige sted og har noget, hun vil sige, noget vigtigt. Men hun famler på sit frønnede finsk og alt for langsomt, og beskeden løber ud, før […]

Hun har den her irriterende vane med at spørge, som om det ingenting betyder: Er du ok, kan du holde varmen i den nye jakke? Og jeg svarer, at jeg er ok. Jakken også, alletiders faktisk.– Den skal jeg nok blive glad for, siger jeg, – tusind tak. Hun smiler: – Det var så lidt. […]

Oktobers navn stammer fra okto, der betyder otte, fordi måneden var den ottende i den gamle romerske kalender. Fra oktobers første til oktobers sidste dag aftager lyset med 2 timer og 12 minutter. Det svarer til 4 og et halvt minuts ekstra mørke om dagen, der igen svarer til den tid, det tager at nyde […]

Jeg vågner tit og håber, at det bare er en drøm: Den her lugt af jordslåede grøntsager, der kommer indefra. En lillebitte løgn, der truer med at vokse sig stor. Og selvom kaffen er sej og bitter, er den er ikke nok til at slette sporene – heller ikke selvom jeg tilsætter lidt salt (jeg […]

Der er ting, der er vigtige og ting, der er noget andet – ikke mindre væsentlige egentlig, bare mere tilfældigt mavepustende. Som nu dine fødders forsigtige hilsen fra under tæppet, eller den måde dine øjnes bevæger sig hen over siderne i en bog med digte af Raymond Carver, så jeg kan gætte linjen, du læser:“Huske […]

I går hørte jeg et program på P1, Sygt Nok, tror jeg det hed. En læge var inviteret ind for at fortælle om behandlingsmetoder for kroniske smertepatienter. Resultaterne var mildt sagt nedslående: hverken piller, motion eller kost syntes at have nogen signifikankt lindrende effekt, den eneste metode, der havde vist sig virkningsfuld, var at “opdrage […]

I går talte jeg med min far, det blev til lidt om alt: Om efterår og vævede tæpper og et brev fra kommunen, jeg ikke forstod. Så foreslog han, at jeg begyndte at tælle sejre fremfor for nederlag. Dét trick havde han selv benyttet i toogfirs år og kunne bryste sig af at være mangedobbelt […]

Viljen til at fatte sig i korthed (ikke skære ind til benet – men igennem) Eller modet til at flyde som betændelse fra et sår(forlænge, forkrampe, fortvivle) Den her vaklen mellem at tilintetgøre eller tilaltgøre Jeg ved ikke, hvad der skal ske Jeg er ude af mine hænder

Det er torsdag, og jeg er vågnet før tid, jeg klapper hunden, fortæller ham, at han er en god hund, hælder vand over pulverkaffen. I går skrev min mor fra Bornholm, de havde haft fint vejr og set mange ting, og maden var god, og nu var de på vej tilbage. Hun håbede, at jeg […]

Nogle gange glemmer jeg, at jeg er en under-hund. Så spiser jeg min mad, som alle andre hunde gør. Logrer min hale, henter en pind. Det er naturligvis kun indtil en opmærksom overhund minder mig om, hvem jeg er. Eller rettere hvad. Overhunden forklarer, langsomt og ty-de-ligt og med blottede tænder, at der findes to […]