I går læste jeg om “fugle i tal.” Forekomster, fænologi, rekorder. I dag er det stenenes tur. I Finland, f.eks., siges det, at de hugger bjørne og egern i sten. I virkeligheden er det omvendt: det er dyrene, der har forklædt sig. Overalt ligger de og ligner noget tungt. Noget, nogen har lagt bag sig. […]
Jeg lugter. Af sved eller bare af den onde onde træthed, der starter et sted over mine øjne, bevæger sig henover issen og om i nakken. Trætheden, der tynger kroppen ned. Væk fra hovedet – taleboblen. “Jakkedijakkedijak.” Kroppen er tung, vil hvile, men hovedet holder den vågen, taler og taler. Hovedet svæver som en ballon […]
Lørdag, støvregn, hund. Jeg vågner og går på facebook og læser en opskrift på kardemommeboller. Min mave rumler, kaffen er klæbrig og sej, det er sådan, jeg bedst kan lide den. Bladrer i en bog om skam, jeg har købt på nettet, forfatteren hedder Lars. Bogen er kantet som en grammatikvejledning: Skam i ental og […]
Forleden talte jeg med min læge. Jeg havde egentlig en tid til en blodprøve ved klinikassistenten. Ikke fordi mit blod fejler noget, men fordi det var den eneste tid, jeg kunne få. Men assistenten sendte mig videre til Mette, som lægen hedder. Hun havde egentlig fri klokken tre, men altså. – Har du brug for […]
Jeg har vundet to konkurrencer i mit liv. Den ene var en slogankonkurrence. Præmien var fem bøger og halvtredstusinde kroner. Jeg brugte alle pengene på et vævet tæppe, jeg aldrig fik hængt op. Det forestillede et træ uden blade og teksten: “selv uden dig bliver det forår.” Min mor græd som pisket, da hun så […]
Jeg læser Maja Lucas Gennnem natten og vinden. Dét sprog, dén fortælling. Ikke ét overflødigt ord, ikke én formildende omstændighed – og så alligevel. Livet er vel en slags formildende omstændighed. Tilfældighederne og de vilkår, der gør, at det hele ender, som det ender, at vi ender, hvor vi gør. Med at elske forkert og […]
Jeg kan huske dengang, jeg stadig troede, at nogen ville lede, hvis jeg blev væk. Det var dengang præsten, der underviste os, hed Kirkemand og min far hed far – og sådan hang alting sammen. Det var først senere, det begyndte at blive kompliceret: At genboen begyndte at tale i vildelse og gå i bare […]