Louise Juhl

destory.dk

Month: december, 2019

Ensomig #745

Alle husene her har numre: Nitten, seksogtyve B. Et af dem har endda sit eget navn, det hedder Idyllen. Jeg tænker, “det må være hårdt at være det hus”, jeg tænker, “det hus trænger til hjælp”. Det går altid galt, når jeg beslutter mig for være mere mig selv, mindre noget andet. Jeg ender som […]

Ensomig #744

Kære Jon, det betyder ingenting nu. Alligevel: tak for krøllerne, dine kloge øjne og latteren, der mindende os om, at vi ikke er alene, ikke helt. Du følte dig nogle gange alene, det ved jeg, for du sagde det til mig – engang lige efter at jeg havde læst op. Et sted imellem alle protesterne, […]

Ensomig #743

Der er ting, der ikke står til at ændre. Vinklen på min mors tommelfingerled, for eksempel, eller den ganske lille skelen på hans venstre øje, der gør, at jeg kan altid kan genkende ham. Mellem alt og alle -dér, juhu! Mit helt overdrevne had til indkøbsvogne med skæve hjul og møbler i kunstlæder. Min mors […]

Ensomig #742

Natten ligner en himmelkat, og dagen en falmet gobelin. Hunden har fået et tyggeben i gave. På det lille sofabord står tre fyrregrene i et højt krus og gør det ud for årets juletræ. I går var vi i kirke, vi hørte præsten tale om nostalgi. Ordet kommer af det græske nostos, der betyder ‘hjemkomst’ […]

Ensomig #741

Der er drømme om sten, og der er sten, der drømmer. Og så er der de søvnløse sten: Det er dem, der ikke tør drømme af angst for at falde til jorden.

Ensomig #740

Vi besøger en by, ingen af os kender: Slidte varietéscener med blege markiser og kunstige blomster på bordene. Enorme skibe anløber byens undseelig havn; – en særlig attraktion for tilrejsende er tilsyneladende at stå på hotellets balkon og se, hvordan kølen fra de massive luksuslinere skærer sig gennem de historiske gader, lægger dem øde. M […]

Ensomig #739

De fleste ting er de samme som dengang: De forsigtige bryster og den lidt for hurtige kæft. Krummerne på bordet. Fra jeg var 19 til jeg fyldte 21 flyttede jeg fjorten gange, lige lidt hjalp det. Alle talte om nissen, der flytter med, selv var jeg langt mere bekymret for det, jeg lod blive tilbage. […]

Ensomig #738

Jeg fik at vide, at jeg var vred og forsøgte det bedste, jeg kunne. I træningscentret øvede jeg cirkelspark og slog på puder, hos psykologen rakte jeg tungen lang, gav hals. Derhjemme skreg jeg, ikke af nogen men af alt: stole og borde, brusehoved og klinker. Af vinduerne – bad dem holde op med at […]

Ensomig #737

Jeg må ikke skrive om mig selv, ikke skrive om min mor, om mit ar, om min angst for at forsvinde. For aldrig at have fundet sted. I nat var jeg ikke alene, der var kraner og mænd med vejrbidte ansigter og et barn, der stod og så på. Barnet vinkede, vidste ikke, at hun var […]

Ensomig #736

Jeg har været ude i regnen, det var vådt. Jeg gik og tænkte på en titel til mit kommende langdigt, som vistnok bliver meget kort og fyldt med tomme pladser. Pladserne som læserne skal fylde ud. Det gør de sikkert meget bedre, end jeg kan gøre det. Samlingen skal kun have et ord per opslag. […]