Louise Juhl

destory.dk

Month: januar, 2020

En hyldest til Osso buco og min mor

Egentlig ville jeg skrive etdigt om osso bucomen så ringedemin mor og fortalteat hun var blevet tilbudt ægteskab med en afrikansk konge over email og at hun selvmåtte bestemme sitnye navn for eksempelInvayako Obalungoeller Viktoria Fomotequa men min mor havde svaret den afrikanske konge at hun foretrak at beholde sit pigenavn Inge Juhl og siden […]

Ensomig #770

Han siger, der er to veje: Livet, der ender og døden, der aldrig ender. Hun vil sige ham imod. Fortælle, at der er en tredje vej, fantasiens. At den ingen vegne når, men alle vegne rækker, og at det er nok. Men hun siger ingenting, nikker bare, lader som om.

Ensomig #762

I ferien mellem anden og tredje g tager jeg på interrail. Jeg rejser med en veninde, Rikke. Kort forinden har jeg hørt min mor tale i telefon, græde. Jeg løfter røret, holder vejret: Hører lægen sige ting som ´desværre´og ´carcinoma basocellulare,´ og min mor, der bliver ved med at spørge: ´Men hvordan kan det ske?´ […]

Ensomig #761

De siger, der er forskel på håb. Jeg ved det godt. Jeg ved, at der er ting, det ikke nytter at længes efter. At jeg risikerer at spilde et helt liv på at længes, i stedet for at holde fast i det, jeg har. Han har foræret mig et æggeur formet som en høne, der […]

Ensomig #760

Morgenkalk, mælkehvid. Jeg knuser en pille og hælder sukker over, sluger den med lidt vand. Sådan fik jeg dem, da jeg var barn, sådan tager jeg dem stadig. Jeg har sovet i otte og en halv time uden at ænse det. Jeg bryder mig ikke om den slags sløsethed – manglende omhu med tiden. Alle […]

Sygt nok

I går hørte jeg “sygt nok” på P1, om skizofreni. I studiet var blandt andet Merete Nordentoft fra psykiatrisk center i København. Programmets journalist undrede sig over, hvordan det kunne være, at naturen gennem århundreder har videreført gener, der medvirker til udvikling af skizofreni. Man skulle jo tro, at naturlig selektion med tiden ville lade […]

Ensomig #759

Om.Vanvid er i virkeligheden et håb, der har vokset sig for stort. Det kan være en måge, der tror, at himlen kun findes for fuglenes skyld. Eller: det kan være det modsatte. Et håb, der er blevet for småt; en fugl, der styrter sig ned, fordi der ikke findes et liv efter døden.

Ensomig #758

Den første dag er altid den, hvor kirsebærtræerne springer ud på kirkegården i nordvest. Hvor livet for gud ved hvilken gang starter forfra, og døden virker fjern, selvom alle ved, at den er nærmere i dag, end den var i går. Den første dag står man på en linje 6a ved Buddinge station og kører […]

Visdomme og hverdagsmad

Jeg savner titler i Universitetsforlagets udgivelsesserie ´Tænkepauser´. Hvor er for eksempel:Bænkebidere? Vanvid? Dymomaskiner? Mos og melankoli? For ikke at nævne ´Gær´ eller ´Primtal´, som er to titler, jeg selv overvejer at udfolde om ikke andet, så i trods. Hvis nogen kender nogen indenfor forlagsverden (vi kunne kalde serien for ´Visdomme og hverdagsmad`) så stik dem bare mit nummer. Jeg er […]

Ensomig #757

Jeg sidder og læser Universitetsforlagetstænkepauser om vilje og vrede og smerte og lærer at viljen går forud for væren og vreden forud for smerten uden hvilken vi til gengæld(fortælles det i bogen) ville være fortabte kongenit analgesihedder lidelsender direkte oversat betyder ´medfødt smerteløshed´ og som måske er den mest grusomme af alle lidelser:tænk sig aldrig […]