Louise Juhl

destory.dk

Month: februar, 2020

ensomig #821

Engang legede vi på gulvenetøffede rundt puder der skulle forestille skibemens de lange brede planker i stuenudgjorde et hav så faldt vi over bordog råbte om hjælp og lod os reddetil varme tæpper og mariekiks med smørkærnemælk af kæmpestore krusmælkeskæg det føltes godtat blive reddet det var ligesom dét det gik ud pådengang så blev […]

Ensomig #820

Jeg er seks år og fodrer ænderne med daggammelt brødjeg har hentet hos bageren så er jeg seksogfyrre og ved ikke længere hvad man stiller op med sine hænder al den omsorg der blev tiloversdengang fodring af ænderblev forbudtal den brøde også det er fredag og verden ligner en hængt kat det er på en […]

Ensomig #819

Ting, jeg spørger min hund om, fordi det er fredag, og solen er blød som et udslået æg. For eksempel:-Er du verdens bedste hund? Dyret svarer med et blik, jeg genkender som min egen tvivl: -Er jeg? og jeg svarer ´ja, hvem ellers?´ og hundens haler pisker fra side til side som et sejrende flag. Bagefter […]

Ensomig #818

Jeg ved det, allerede før jeg træder ind i stuen. Kan mærke hans blik, høre hans “hvad?” før det er sagt.Han har købt gin og tonic i Lidl, posen ligger på gulvet ved siden af et par sokker og en tom pose peanuts.Præcis som forudset, spørger han–Hvad? og selvom jeg ikke orker, svarer jeg –Hvad […]

Ensomig #817

Dørspionerne hænger frit i luften: Små stirrende huller, der ikke tilhører nogen og derfor tilhører alle. Ingen ved, hvem der ser ind eller hvem, der ser ud. Allermest skræmmende er dog tanken om, slet ikke at være set.

Ensomig #816

Jeg må ikke skrive om mig selv, jeg må ikke skrive om min mor, om min angst for at miste hende, vi har jo alle mistet nogen, den slags sker, skriv bag om døden, skriv de døde levende, skriv om en anden, en, der ikke skammer sig, ingenting husker. En, der siger ”fremtiden er uskyldig […]

Ensomig #815

Jeg vågner og tænder for radioen, der er gæster i studiet. En af dem siger: `Jeg har nok bare været heldig,´ en anden svarer: `Nej, du har været meget privilegeret.´ Udenfor sner det, hunden forsvarer sig mod de bidske fnug, halen er spændt som en fjeder. Jeg forsøger at tale den til fornuft: `Der er […]

Ensomig #814

Det er længe siden, det er onsdag, vi får besøg af vinduespudseren, han hedder Tobias. Jeg hilser –hej Tobias og viser ham hen til det store vinduesparti på bagsiden af huset:– Vi har boet her i to år, uden at få vinduerne vasker, griner jeg, og Tobias smiler. Han har et hav af klude stikkende […]

Ensomig #813

i går så jeg en rævder var blevet kørt overaf en bilden lå i midterrabattenmed hovedet adskilt fra kroppen og lignede dét den var:en død ræv i mange år var troede jeg at hjertet var det fineste af alle organerfinere faktisk end nyrer, lever og hjerne tilsammen så ringede telefonenmen det er længe siden i […]

Ensomig #812

hvis jeg var en pelikanville jeg sidde på en kyst i det vestlige australien et stedmed næbbet fuld af fede fisk dér ville jeg sidde en dag eller to og vente og vente og vente indtil det stod klartat der ikke var noget at vente på solen ville være varm og lige så rund som […]