Louise Juhl

Da jeg var lille, var der tre slags stilhed. Der var den stilhed, min mormor bar rundt på, som havde det været hønseæg fra en rede. Forsigtigt, som gjaldt det ikke bare æg fra høns men selve livet. Jeg elskede den stilhed, jeg ved ikke, hvad hun brugte den til, min mormor. Måske var det […]

Sådan en søndag. Spredte rester af dovent øl og hudløse vægge. I går var jeg ved vagtlægen, han hed Lasse og trykkede mig på maven, sagde: Du er ikke akut. Han mente vel “det”, men havde alligevel mere ret, end han selv anede. Jeg er ikke akut, jeg kan vente, det har jeg gjort i […]

Hun siger–det skete ikke, sådan ville jeg aldrig have gjort! Uviljens vilje (glemslen) Aldrighedens jeg (hvem?)

i dag vågnede vi for sent og blev liggende, der var alligevel ikke længere noget at nå. m fortalte om en artikel, han havde læst, jeg hørte ikke efter, men mærkede mig hans stemme. senere stod vi op og fortrød og gik i seng igen, jeg læste i tua forsströms ‘en aften i oktober roede […]

Jeg var hende med den lidt for brede bag og det lidt for tunge hovede. Gik mere op i matematik og kaosteori end i mit udseende. Til fester var tøjet cirka det samme som altid, det vil sige sandfarvede fløjlsbukser og en sweartshirt i sort med et signalfarvet logo henover brystet. En sjælden gang imellem […]