Louise Juhl

I går gik jeg forbi en legeplads. Satte mig på en bænk, der stod derinde. Et barn var stærkt optaget af at bygge: Nederst et stykke hvidt papir, hun må have haft med sig hjemmefra. Oven på det en sten, placeret med stor omhu. Ikke i midten, heller ikke øverst eller nederst eller til nogen […]

I nat drømte jeg, at jeg deltog i et seminar. Det handlede om heling, og om at lære at overvintre i det fri uden at tro, at det er nok at sætte sig og vente på sommer. Manden, der ledede seminaret, var omkring de fyrre, han havde store moccafarvede hænder og den der slags tøj, […]

Jeg har længe forsøgt at finde frem til vreden. Der er jo nok at tage fat på. Sukkulenternes selvglæde, solbærrenes syre. Den lidt for lange pause, når jeg spørger dig, om alt er ok, om vi er? Eller: Ideen om, at alt, vi kan gøre, er vores bedste. Sådan noget pis. Det er jo aldrig […]

Vågner og alt kunne være anderledes, men det er sådan her: En lidt for længe lagret ost, håndeksem, og så den der sødsure lugt af spirede kartofler og hul i maven, som jeg ikke ved, hvor stammer fra. Jeg har ellers ledt længe. Jeg startede ved en dødsmesse i Budolfi, da jeg var 7: Quid […]

jeg går to timer i regnen, trækker hunden efter mig. der er spor af snegle allevegne og en grøn, der vokser i fugt. jeg har længe ønsket, at det skulle være anderledes, men det ender altid samme sted. her. da jeg var barn, frygtede jeg lone Kellermann, mere end jeg frygtede venedig og døden tilsammen. […]

jeg trækker en streg i vandet på den ene side står der før og på den anden står der efter og den eneste farve jeg kender indefra er lilla i skolen gurgler jeg fluor derhjemme bruger jeg støttefødderfor at holde balancen og aer et firben over ryggen med så stor ømhed at halen falder af […]

første gang jeg skrev et digtvar lige før min mormor dødejeg var knap ti og overbevist om at alting hang sammen således også digt og død og i flere år derefter afholdt jeg mig fra at skrive da jeg forsøgte igen var jeg tretten og havde købt mig en sort Pilot Permanent Marker for at […]

At se sårbarhed som en svaghed, er som at forveksle et pindsvin med dets pigge.

i går var som ingen andre dage kravlepil skovfyr tidlige kantarellerog min fars liv i nogen andres hænder jeg ved ikke meget om dagene, skovenemossernes viljeeller det grønnes viljemen jeg ved at det tager tid for mine øjne at vænne sig til mørke og længere endnu for mørketat vænne sig til mig og dermed kunne […]

jeg øver mig i at gå til dagene som en sommelier går til sin vin det vil sigefavne lugten af død mink frisk opkast mølædt uld angst og acetone mærke mig timernesfede og flæskede fad den måde vredens tanniner bider i gummerne på jeg er vanvidnet der hver dag erhverver mig nye færdigheder i at […]