Louise Juhl

Det var den her mand. Alle vidste hvem han var, men ingen kendte ham. Han gik i højrøde bukser med seler og sagde sådan en lyd. Ligesom en krage, krakrakra, mens han bevægede armene op og ned. Når børnene spurgte, svarede de voksne altid det samme. At “han ikke ville forstyrres”. Det var tydeligt, at […]

Det var det samme år, min morfar begyndte at miste. Først hørelsen, så det venstre ben, så min mormor. Til sidst mistede han lysten til livet. Han døde den 14. november nitten hundrede og seksoghalvfems, jeg sang: ‘Stille hjerte sol går ned’ i flere timer derefter. Vist nok fordi jeg havde læst et sted, at […]

Det forekommer måske irrelevant. At skrive om hestene. Om deres maner og manker og forskellen imellem. Men når de nu står her, på en mark i det midtjyske og damper, som om det ikke var tilfældigt, at de stod på netop den her mark, i netop denne tekst, ja så er hun nødt til at […]