Louise Juhl

“Du egner dig ikke til det her liv”, siger en læge.
“Det her?,”spørger jeg,”det her!”, svarer han.
Jeg får papir på det.

Så står jeg med et stykke papir, der fortæller mig, at jeg ikke er egnet. Til det her.
Jeg ved ikke stadig ikke, hvad det her er. Jeg ved stadig ikke, hvem jeg skal spørge.
Lægen siger, at det er en del af problemet. “Det?,” spørger jeg, “det,” svarer han.
Det er en del af det her, det hænger sammen med det her.
Jeg bliver nok aldrig rask.

(Jeg læser Inger Christensen. Om græsset, der ikke må vokse os over hovedet, for så kan vi ikke længere skelne. Mellem græs og ikkegræs, grøn, violet og nougat)