Kære Urban: Ang. transformation
by Louise Juhl Dalsgaard
Så indtraf katastrofen: Min kommentarboks fik en hjerneblødning, så hverken jeg eller mine med-bloggere kunne respondere på mit indlæg. Ja, ikke fordi det sker så ofte alligevel (det med resposen, altså), men alene tanken om at nogen “out there” havde forvildet sig ind på min blog med en kommentar, og så ikke kunne aflevere deres tanker. Superkrise.
En venlig blogger (tak til http://reinhard.urbanblog.dk/ ) gav mig det fortrinelige tip at skifte “theme”på min blog, hvilket på godt jysk vil sige “udseende”. Hvilket jeg derfor naturligvis effektuerede med-det-vums. Og hokus-pokus fungerede alt påny: Jeg var igen i kontakt med det omgivende blogunivers og kunne modtage alle de kommentarer, som ikke kommer 🙂
Og så er det en klog kone tænker: Er dette en service Urban alene praktiserer for Bloggens vedkommende? Jeg mener: sådan en fugtig-tung onsdag midt imellem begyndelse og slutning og hvor kroppen føles mere end almindelig brugt (og øverste etage ligeså), jaaa så kunne jeg da forsåvidt godt overtales til at skifte “theme”. – Lige en omgang transmogrifferi og jeg fremstår med nyt image, parat til verden og frisk som en lækker sild. Personligt ville jeg finde et passende tema: En velvoksen men ikke svulstig barm, en anelse længere ben end virkeligheden har begavet mig med og, hvis muligt, også en mere velformet bagdel (lidt større og afgjort mere spændstig 🙂 ). Noget i retning af en fusion af Scarlett Johanssons sexede uskyldighed, Gwyneth Palthrows engelske naturlighed og tilsat et stænk af Jodie Fosters landlige ligefremhed. Altså, hvis det ikke er for meget forlangt??
Kære Urban: I fald en sådan service ikke alene er tilgængelig for Bloggens computerrelaterede visualitet, men ligeledes kan tilbydes vi “human flesh-writers” bagved facaden, ja så er jeg mere end almindelig interesseret i at tegne abonnement på en sådan service. Tøv endelig ikke med at fremsende en bindende og gerne åremålsbundet kontrakt til den (nu fungerende) kommentarboks nedenfor. I´m all yours…
Én ting er at kommentarboksen igen er fremkommet, en anden ting er om systemet lader kommentarerne blive stående. Min erfaring siger mig at jeg ikke skal satse min formue på det.
Kommentering er en kunst!
Her på Urban også rent håndværksmæssigt!
(Bliver denne her hængende?!!) (Hvem vil vædde?)
Undskyld – er der nogen der ved hvordan man slipper ud her fra?
I går kunne jeg ikke kommentere – i dag kan jeg ikke flytte mig –
og hvordan er jeg lige havnet her – HALLO – hallo er der nogen der
kan se eller høre mig – eller er jeg nu også blevet usynlig?
TÆND SÅ LIGE DET LYS – OG LUK MIG UD
URBAN – VÅGN OP
…
Ej – jeg giver op for i dag – gad vide om man kan overnatte her?
…
Hæhæ – ved godt jeg bare sidder her og gnækker 🙂 Men ka godt li din karakteristik af de 3 skuespillere i forbindelse med dit blogtheme! Tænker lidt på – at min bare ligner Elisabeth Taylor der sover. Ikke snorker – kun sover. Jeg gad godt noget med græs. Men sådan en template har vi desværre ikke.
😉
Hendeduvednok: Tjaa indtil nu forbliver de da tilsyneladende, hvor de skal: Men jeg kan da godt se problemet: tænk om jeg gennemgik en transmogrifsession, for få dage efter at vende tilbage til mit gamle ikke-verdens-kompatible jeg. NOT NICE!!! (særligt ikke efter 3 dage i med et nyt og lækkert Selv 🙂 )
Tekst: Urban er en jungle. Man kan hurtigt forvilde sig eller komme på afveje. It´s a dangerous world…
Lonni: Jeg elsker dit gnækkeri 🙂 Gnæk endelig løs! Og en sovende Elisabeth Taylor lyder også besnærende, særligt fordi hun kunne sove med fuld makeup, UDEN at det blev tværet ud!!! Den kunst mestrer jeg absolut ikke.
Er iøvrigt ked af, at jeg glemte at nævne Winona Ryder. Hun er for lækker!!!