Da jeg fyldte 30, rejste en veninde sig op og holdt en tale. Den handlede om mod og bad-ass-attitude og en helt særlig omsorg for sære dyr, bænkebidere, tusindben og natsværmer. Jeg blev meget rørt og det, selvom jeg ikke genkendte, have hun fortalt. Jo, det med bænkebiderne, de mærkelige dyr. Men mod og bad-ass […]
I disse for taksigelser så trange tider, vil jeg på falderebet for denne så skamløse praksis takke vidt og bredt og helt uden blusel: Tak til honning for at lyde, som det smager. Tak til himlen for ikke at falde ned. Tak til fuglene for deres fjer, og til hundene for det pelsede og bløde. […]
De siger det er svært. At miste noget, man ikke har haft. Det sværeste måske. Jeg har aldrig haft dig, du har aldrig været min. Kun navnene, du skulle have haft. Fe. Eller Snurre. Johanne, måske. Jeg har ikke noget mørke at falde i, ikke nogen sten at knæle ved. Så i stedet begraver mine […]
Nogen havde skrevet det på døren ind til min stue. Om natten, mens jeg sov. Med sort pen og i al hast. Forræder. Jeg ved ikke, hvad der ville have været værst. Hvis det var mine medpatienters værk, Ane og Gitte og Eva og Lise, hvis deres ord om mig var dette ene. Forræder. Eller […]
Jeg vågnede og var ulykkelig, jeg havde drømt, at jeg havde lånt et smykke af en veninde, et arvestykke af stor værdi, og nu ville jeg aflevere det tilbage. Hun boede langt væk, jeg havde bestilt billet og aftalt overnatning, skrevet et langt brev, jeg ville give hende. Om, hvor stor pris, jeg satte på […]
Der var nogen, der sagde, at hun havde gjort det med vilje. De sagde ikke hvad, bare at hun havde gjort det, og at det var med vilje. Villads havde ikke fidus til den slags, til rygter: ‘folk siger så meget’, mente han, men Joan var ikke enig, ‘der går jo sjældent røg uden en […]
”Så er der sanketur i sigte”. Det er Ursula, der skriver. Hun har læst det i ugeavisen. At kommunens naturvejledere tilbyder gratis og guidede ture: ”Med fokus på spiselige planter og svampe.”Hun får det til at lyde så let: ”Er du frisk?” Jeg kan se på de tre prikker på skærmen, at hun stadig skriver, og få […]
Jeg var blevet fortalt det på forhånd. At hun kunne være overvældende, altså, Veronica. Hun havde det med at “kravle” på de voksne, sagde de, holde om og holde fast. Ja hun kunne finde på at klamre sig til en arm eller et ben og nægte at slippe igen. Jeg var nødt til at være […]
”Og hvor længe skal man så vente på at få lov at se giraffen?”Det er Ursula, der skriver. Jeg har sendt hende et billede af Martin – med en fjerboa om halsen.”Whos that?” skriver hun og jeg svarer:”He’s the one” Engang hang vi sammen som ærtehalm.Vi lakerede vores negle i samme babyblå farve og lod […]
For nylig genhørte jeg et afsnit af ‘Det sidste måltid’ med dramatikerLine Knutzon. Hun taler klogt og modigt om sig selv, sit virke og om de ord, vi hæfter på hinanden.Programmets præmis er, som overskriften mere end antyder, at en gæst inviteres ind til sit – fingerede – “sidste måltid”. Vælger tre retter og taler […]