Brændt barn I

by Louise Juhl Dalsgaard

Dine pupiller er Judastegn, sorte rubiner, forladte drømme.

Dine øjne er ild, der  som et forstørrelsesglas brænder hul til verden.

– Sådan mødes vi alle: på en brandtomt med armene om hinanden. Mens vi med vemod betragter. Forkullet fortid, tilsodet længsel.

Og vi ved, at det er ikke forbi. At det kun lige er begyndt.

Igen