Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #296

Det ikke at vide, hvad hjem er, kun at det ikke er her. Det at mærke en andens krop, men ikke den anden. Det at ingenting hænger sammen. Det at alting gør, men at det ikke gør nogen forskel. Det at novemberen varer så langt øjet rækker. Eller det, at mine øjne ikke rækker længere end […]

Ensomig #295

Jeg husker en nat i halvfemserne, jeg var på interrail og sad i et tog på vej gennem Tyskland. På et tidspunkt kørte toget forbi et brændende hus, det varede kun et splitsekund. En dyb, varm orange, der lyste kupémørket op. Der var ikke andre end mig i vognen, men jeg kan huske, at jeg […]

Ensomig #294

Nogle gange møder jeg mennesker, der synes at fastholde deres principper alene for princippets skyld. Det får mig altid til at tænke på Sebastian, som jeg hang ud med i mine teenageår. Sebastian havde en far, der nægtede at børste tænder: “det er en skide småborgerlig praksis”, forklarede han. Der gik ikke lang tid, før […]

Ensomig 293

Gælder færdselsloven også for fisk, altså: skal de have sikkerhedssele på, når de kører bil? Gælder naturlovene for mennesker – skal den stærkeste nødvendigvis overleve den svage? Hvad vil det sige at være stærk: er det oprørte hav stærkere end den barske natur? Der er mange ting , der ikke går op og lige så […]

Ensomig #292

Jeg har hverken drømt om tilstoppede afløb eller kaninhuller, men om at pille en mandarin. Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal stille op med mig, med mit manglende indre liv.        

Ensomig #291

Det er blevet november i løbet af natten, der er ikke flere svampe skovbunden, og de sidste blade har givet slip, nu ligger de som et tæppe, nogen har efterladt til ingen verdens nytte. Jeg læser Ola Juléns “Orissa” for gud ved hvilken gang, fordi det trøster at vide, at der findes noget, der er mere vemodigt […]

Ensomig #290

Det sker, at jeg vågner og ikke kan huske, hvornår jeg gik i seng eller hvorfor. Endnu oftere, at jeg går i seng, uden at kunne huske eller forstå, hvorfor jeg stod op. I dag er det anderledes.    

Ensomig #289

Det værste er, at sidde i en fyldt bus i en fremmed by og vide, at det ikke går, og selvom man ikke ved, hvad det er, der ikke går, ved man, at det er skidt, rigtig skidt, for halsen snører sig sammen og man må hive efter vejret, men der er ikke noget vejr […]

Ensomig #288

Da jeg var allermest syg og fik mad gennem sonde og mit hoved var forvirret og mit hjerte fucked up, dengang jeg var helt ude af mig selv og samtidig helt begravet i mig selv, fik jeg pludselig – midt i alt det – problemer med en nedgroet negl. Det var usigelig smertefuldt, jeg kunne ikke […]

Ensomig #284

Jeg har brug for at gøre mig uforståelig, tale i tunger, sige noget andet end “Også mig.” Vælling, kælling, kylling, måske. Det er ikke fordi, jeg skammer mig over det, der skete, men fordi jeg skammer mig over, at det skete. Det var lige efter, at jeg havde sagt, at den her gang, var sidste […]