Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #274

Jeg ser en youtubevideo med Gustav Salinas helt oppe i det røde felt, han er i oprør, fordi nogen har skrevet en historie om ham, “Dengang jeg troede, jeg var assistent for Gustav”, hedder den, Gustav rejser sig i salen, han “hader fucking litterater og bedrevidende smagsdommere”, råber han, “som om jeg var en fucking nar,” han siger […]

Ensomig #273

Jo tak, det går fint, alt fungerer, ikke efter hensigten men dog, mit vejr trækker sig selv, mine albuer buer, mine knæ sidder fast, mine bryster kan bevidne det hele. Forleden spurgte en mand mig: “hvordan har du det?” Hvad svarer man til det? Jeg har det septemberligt. Mine sko passer til mine fødder, det […]

Ensomig #272

Findes der en ost, der bliver mildere med årene? Hvor farer man hen, når man farer vild? Hvorfor staves smørrebrød med to r’er? Har brosten noget med broer at gøre? Hvad ved kyllinger om komfort? Hvornår er noget vigtigt?  

ensomig #271

Hører Michael Kiwanuka og bliver urimelig rørt af musikken, fordi mit sind er sprødt, og fordi jeg i går måtte svigte en ven, der fortjente bedre. Forleden mødte jeg for første gang deltagerne på et nyt skriveforløb, det var en fin oplevelse. Vi skrev om spejderære (lillefinger-ed, korpsånd, honnør, duelighedstegn) og om firben. En af […]

ensomig #270

Jeg er i tvivl, om man kan tale om et epicenter for oprigtighed, om man kan spise Tuc Kiks klokken før frokost, og om jeg bør skamme mig over at drømme om saltkiks og fedt, mens verden har katatone kramper.  

Ensomig #267

For nogle år tilbage hørte jeg en udsendelse på P1, den handlede om børnesoldater. En såkaldt fredsbevarende soldat fortalte, hvordan han havde set børn på 10 år med røde narkopåvirkede øjne, der – ofte efter at have mistet hele deres familie – nu var så forhippet på at lystre og opnå anerkendelse, at de frivilligt […]

Ensomig #266

Jeg har været i virkelig råddent humør de sidste par dage, trist, labil, vredladen, tudladen, jeg har hele tiden vist, at det nok skal gå over, det gør den slags og så alligevel, da Michael i går spurgte til, hvorfor jeg var trist, eller hvad det nu var, jeg var, så kunne jeg ikke svare, […]

Ensomig #265

Jeg fik en flaskepost fra en afdød tvilling. Jeg fyldte flasken med sten, kastede den i havet og så til, mens stenene flød over, og havet sank til bunds.

Ensomig #264

Jeg er træt efter en nat i bus sammen med otte tusind stykker mørke, der allesammen trykkede “STOP”, uden at noget standsese og uden at nogen stod af. Jeg er træt efter en dag i ledtog med seksten tusind lysende øjne, allesammen lukkede, så de hverken kunne se eller ses.    

Ensomig #262

I nat stod jeg op, halvt i søvne, og gik ned ad trappen til køkkenet, åbnede døren til køleskabet og blev overvældet af alt lyset derindefra, som i eventyret om den lille pige med svovlstikkerne, det med pigen, der står udenfor i sneen og ser ind ad vinduet til alt lyset og varmen, så tog […]