Louise Juhl

Godmorgen røde tegltag, røde øjne, rim på græsset. Godmorgen stædige lugt af peberrodscreme. Og goddag dag, onsdag-dag: Herning og oasis, Arriva og retur.Her til morgen har jeg fået en SMS fra et ukendt nummer, der står: – Mit navn, det står med prikker. Men der er ingen prikker? Toget til Herning afgår 10.20.

Beslutningen ligger over hendes ansigt, som støv, der har hvirvlet rundt i i årevis, men nu endelig har fundet hvile. På reolen står de blege bogrygge: Cardinal “Nøglen sidder i døren,” Cecil Bødker “Salthandlerskens hus.” Et topografisk atlas over ømme punkter, tungt og tykt. På bordet ligger et fødselsdagskort fra for længe siden: “I dag […]

Ting, der gør mig en lille smule lykkelig: – måden det røde tegltag på huset overfor, får lyset i min stue til at virke let rosa, selvom det i virkeligheden er gråt og grumset. – smagen af kirsebærsovs blandet med masser af farin (som, i parentes bemærket, fungerer perfekt som klam trøstespise når man har […]

Hvis livet har lært mig én ting, er det, at det ikke nytter noget at sætte sig ned og tude. Så det er det, jeg gør, jeg tuder: Jeg har ondt i mit flækkede håndled og har i nattens løb knækket en kindtand. Min køkkenvask er stoppet, og jeg kan ikke lyne min frakke, og […]

Jeg står op og former et hulrum mellem mine hænder: Rummet har samme størrelse som et mellemstort egern. Jeg ved ikke hvorfor, jeg står op eller hvad, jeg skal stille op med det hule, mine hænder, jeg ved kun, at det er søndag, og at jeg bliver stående lidt endnu, hvis nogen skulle kende et […]

Min mor sender mig en SMS: Mor: Godmorgen skat, i går var jeg til foredrag og mødte Joan fra din børnehave, Bambi. Mig: Åhhh Joan? Var det hende, der kun havde een hånd? Mor: Nej, det var Birgit A. – Hun havde fået bidt hånden af af en hest. Mig: Af en hest? Mor: Ja. […]

Mette fra Alene i vildmarken drager omsorg for sine fødder og bygger en veranda med udsigt over søen. Det sidste øger boligens værdi, siger hun – på en skala fra et til fem vurderer hun den til en klar femmer. På trods af kulde og sult og savn virker hun utynget, næsten lykkelig, men vigtigst […]

Da jeg var mindre, legede jeg mest med mig selv. Jeg satte fyrfadslys langs rhododendronbedet i haven, indtil min mor forbød mig det. Hun kaldte det en “uhyggelig hobby”. I stedet fandt jeg på at omdele flyveblade skrevet i hånden: “Hvis alle giver hinanden skylden, hvem er så skyldig – alle eller ingen?” Min genbo […]

Er lige vågnet efter en ufrivillig søvn: En mand var blevet opereret i hjernen – en pludselig opstået væskeansamling havde trykket mod vitale områder. Alt var gået godt, ingen alvorlige mén. Det eneste, der vidnede om det voldsomme indgreb var, at mandens øjne nu kun kunne se indad. Hvor han før havde brugt tid på […]

Hver dag drypper jeg mine øjne med Systane ultra, et middel mod tørre øjne. Jeg har døjet med den slags i årevis, reumatologerne mener, det hænger sammen med min bindevævslidelse. Jeg lader dem mene, hvad de vil, og drypper videre. Til juni fylder min mor firs, jeg er allerede i gang med at planlægge: Bjælker […]