Louise Juhl

destory.dk

Category: børnesange for voksne

Ensomig #523

Engang var jeg bange for mig selv, men det var kun indtil min psykolog fortalte, at det ville løse sig, hvis ikke jeg tog mig selv så personligt. – Det er vigtigt at huske på, at følelser ikke findes, sagde han. -Det er ligesom med sommerfuglens øjenpletter. De har  til formål at virke afskrækkende, men i virkeligheden […]

Ensomig #522

I går var så stille, fordi vi begge var trætte. Vi spiste stjerneskud på Fjerritslev kro, du fik også en fadøl, og vi sad udenfor i et plastikhavesæt og morede os over en mand, der sagde: ”Du kan få det, lige som jeg vil have det,” til sin kone. Vi købte gin og courgetter ved […]

Ensomig #521

  Klokken 7.44. En morgen fuld af uvelkomne indsigter. Som nu den, at man kan ikke spise softice til morgenmad. Hvorfor kan man egentlig ikke det? Da jeg var barn, var det dén slags, der fik mig til at længes efter at blive voksen: At man kunne spise lige hvad man ville, når man ville. – […]

Ensomig #520

Min farmor var et menneske af få ord, hun lod hænderne om at tale. Hun havde en maskine til at skrælle sine kartofler og et fryserum nede i byen, hvor hun hver dag hentede kød, bær – og ind imellem også is, hun selv havde lavet. Hun rev rugbrød til drys, og blandede det med […]

Ensomig #518

Jeg går tur i regnen, skovbunden giver efter for mine skridt, alle lyde er pakket ind i vat. Der løber tunge dråber ned af mine brilleglas, de gør det tydeligt hvor meget, der er verdens – og hvor lidt, der er mit.

Ensomig #516

En fugl fløj igennem ruden til en drøm i nat: Drømmen blev knust, mens fuglen fløj videre, uskadt Det var en fin fugl🕊

Ensomig #515

For noget tid siden så jeg en udsendelse om en prostitueret. Hun fortalte her sin levevej, om omverdenens syn på den, og hun virkede både oprigtig og velovervejet, da hun sagde, at hun intet problem så i at sælge kropslige ydelser mod kontant betaling. Hun betragtede sin forretning som en handelsvirksomhed, ikke forskellig fra en […]

Ensomig #514

Nogen har tændt for lyset, hældt kaffe i kruset, lagt kinden mod en strandsten. Nogen er mig. Andre har forladt deres hjem, skåret huller til øjne: De sørger for tog til tiden, mad på bordet, gang i butikken. Andre er ikke mig. Jeg tager min telefon og forsøger at formulere noget vigtigt, men bliver distraheret af  et […]

Ensomig #513

Jeg har sovet uden at drømme, nu skraber jeg tænderne mod morgenens glasur. Verden udenfor ligner en taleboble, et akvarium med stumme fisk: så åbner de munden, så lukker de den igen: Hej! Det gør ikke ondt at give slip. Det havde jeg egentlig troet at det ville.

Ensomig #512

Du spørger mig, hvad jeg har drømt? Jeg er lige ved at svare, at jeg drømte, at jeg klippede mig skaldet, men af en eller anden grund ombestemmer jeg mig i sidste sekund og fortæller dig i stedet, at jeg har drømt om visne fyrrenåle og svært forsinkede kantareller. Jeg synes selv, det lyder som […]