Louise Juhl

destory.dk

Category: før tavshed

29. (anger management)

På et tidspunkt køber jeg tandpasta, den slags mod “isninger i tænderne”, jeg børster og børster mine tænder, som om beskyttelsen mod isninger også vil beskytte mig mod. Nå ja. Nu har jeg udviklet en særlig fobi for tandpastasmil.

26.

mit vigtigste minde er en langøret kanin. det er ikke min kanin, den er af stof, den er med overalt. jeg ved ikke, om man kan tale om trofasthed, når det gælder en kanin af stof, jeg ved ikke om man kan tale om trofasthed, whatsoever. mit vigtigste minde er en kanin, det er ikke […]

DdD

mærker mig i en nedgroet negl, en navlerefleks (lilla!), en lille fed rotte, der gnaver sult i mit mellemgulv – al den støj! – sofie er elsket, men karen elisa, julia petrine, alle dem jeg kunne være, måske er, hvad med dem?, jeg har købt en ralph lauren sweater i vinrød, storimperialistisk og med pufærmer, derfor har […]

Fisk.

Jeg havde egentlig tænkt mig at fortælle dig om en drøm, jeg har drømt flere nætter i træk, men nu har vandet fyldt mine lunger, og søen ligger lige dér og venter på, at jeg tømmer dem. (PS: I nat vil jeg drømme, at jeg udvikler gæller)