Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

ensomig #961

Det er første gang, jeg ejer et foto af min morfar. Uskarpt og falmet, men samtidig helt klart: Viggo. Min morfar. Som altid iført vest og cigar – ikke en dag uden vest og cigar. Den evige cigarstump i mundvige gjorde, at han kun sjældent talte, han foretrak i det hele taget handling fremfor ord. […]

ensomig #960

Et år overvejede jeg at få et tysk mellemnavn. Steinwurf eller eller Vogelweint. I dag er jeg glad for, at jeg lod det blive ved tanken. Ligesom alle de andre ting, jeg lod blive dér. Øjenbrynstatoveringen for eksempel (som var en slags protest, jeg husker ikke over hvad). Eller mit forsæt om at holde kæft […]

ensomig #959

Kræftafdelingens orange gardiner. Nogen har skrevet ‘Obs!’ med tusch på en plastkop med hældetud. Jeg viser hende et billede fra i sommer. Det er i sort/hvid, alligevel aner man årstiden i vores kinder. Det var dengang, smiler hun og peger. Jeg føler mig som en forræder. Hun har bedt mig tage sin antracitgrå cardigan med. […]

ensomig #958b

I nat drømte jeg, at jeg var til en fest, og at vi legede stoleleg. Jeg kom til at sætte mig imellem to stole og ramte gulvet. Hårdt. Nogen i kredsen lo. Forsigtigt, som var de bange for, at jeg skulle blive vred over- eller ked af- deres hån. Men jeg lo bare med dem, […]

ensomig #957

Min mor skrev til mig i går: ‘god weekend og husk nu at have det godt kh mor’ Altsammen skrevet med små bogstaver og uden tegnsætning. Det er godt, at hun findes og minder os om den slags. Husk nu at have det godt. Vi drak øl, M og mig, og spillede brætspil, spiste hjemmelavet […]

ensomig #956

Man må gøre sig stærkt. Banke hårdt. Hjertet er en muskel og øvelse gør mester. Fuglene lyder som en flok. Jeg lukker øjnene og er fem år. Ni. En læge føler mig på siden af min hals, lyser mig i øjnene, lytter til hjertet. –Alt er, som det skal være, siger han, og jeg tør […]

ensomig #955

Jeg lå hele natten ved siden af et telefonrør, der meldte optaget. Det var et af den slags med spiralledning og en rund kreds af huller, beregnet til at tale igennem. Men der var ikke nogen at tale med, udover telefonens monotone dovne dut. Igen og igen, dut og dut.Alligevel lagde jeg ikke på, men […]

ensomig #954

Jeg drømte, at Bjørn Rasmussen gik luciabrud gennem Aarhus’ mennesketomme gader. Han bar mundbind og lysekrone – ellers kun hud. Jeg tror aldrig, jeg har set noget så lysende nøgent og nøgternt, noget så smukt.

ensomig #953

jeg beslutter at tilgivesolen at denligner en skydet er det sammemed min farjeg ved ikkehvordan jeg skal sige det: vinteræbledunnæve i min vindueskarmkravler en lille snegljeg nænner ikke atfjerne den derer jo så fåvirkelige tingi den her verden og jeg er ikke en af dem

ensomig #952

Jeg husker ikke, hvem eller hvad jeg drømte om. Men jeg husker clockradioens selvlysende tal klokken 05.45, og at hver dag føltes som den første af sin slags: Lige præcis dén kæreste med dét hjerte på dén søndag i dét Herrens år.Jeg husker også, at det var som om, der altid var en sky for […]