Louise Juhl

destory.dk

Category: Ikke kategoriseret

Ensomig #440

April. Denne gang har han flyttet puden. “Er det en test?,” spørger jeg. “Er hvad en test?,” svarer han undrende. “Ikke noget.” Jeg håber ikke, han kan se, at jeg er lige ved at græde. Hvad fanden er det for noget? Jeg rækker ham et skema, jeg har udfyldt hjemmefra. Jeg giver ikke nogen fuldmagt […]

Ensomig #432

Det her retningsløse, endeløse, meningsløse RASERI den her perfidt præcise SKAM og lysten, ikke mindst, til at prikke hul på det hele ALT som man prikker hul på en overmoden bums, den her kortvarige fryd ved betændelsen, der vælter ud, gul og gusten, sjælens uendeligt ligegyldige PIS liggende til skue som en klat sæd på […]

Ensomig #431

Jeg sidder i et udendørs sofaarrangement. Sofaen er i mørkeblå fløjl og står i en meget stor have (med trampolin i midten). Ved siden af mig sidder en kendt journalist og hans unge (malerisk smukke) kone. Journalisten ler meget, særligt af hvad han selv fortæller. Han henviser hele tiden til podcasts, computerspil og serier på […]

Ensomig #423

Jeg tog kørekort som 19-årig, det var i Hillerød i ‘93, og jeg bestod i første hug. Mange år efter satte jeg mig aldrig bag et rat. “Hun kan ikke gøre en flue fortræd,” sagde min mor om mig, da jeg var barn, og jeg vidste, at det var løgn. Hver nat drømte jeg om […]

Ensomig #421

Jeg ved ikke, hvordan jeg skal tale om det. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal lade være. Det er en far ved et køkkenbord. Det er et barn ved siden af sin far. Det er en far, der læser sin avis. Avisen er slået op, så barnet kun akkurat har plads til sin skål med […]

Ensomig #405

Hunden er ængstelig i dag. Jeg mærker det allerede på morgenturen. Den tøver, vender sig om, skuler til samtlige træer i skoven. Først forsøger jeg mig med myndighed: hiver i linen, kalder kommanderende: “kom så!” Alt det gør kun dyret mere vagtsomt. Jeg ender med at sætte mig på skovstien. Jeg holder om hunden, hvisker, at der ikke […]

Ensomig #399

* Sneen er et meget ustabilt faktum *

Ensomig #386

ude falder sne inde kaster hunden op det begynder at ligne et digt    

Ensomig #380

Kære DF: Jeg er en byrde for samfundet! Jeg har tidligere, grundet en svær spiseforstyrrelse, været døgnindlagt ca 435 dage (heraf ca 365 på specialafsnit), modtaget behandling på daghospital ca 90 dage, efterfølgende har jeg i ca. 4 år on/off været i ugentlig psykoterapi. En sengeplads på et specialiseret afsnit koster ca 4000 kroner om […]

Ensomig #357 (O25)

Jeg vil finde nogen at elske. Noget af det jeg holder mest af ved at blive ældre er at det bliver mere og mere tydeligt hvordan kærligheden vokser med tilbagevirkende kraft.