Louise Juhl

”Håbet” tilhører familien af gopler og består af 95% lyserøde skyer og 5 % æteriske dufte. Det er så fluffy og frækt.  

One small step for mankind, one giant loop for the rest of us.      

Der går to grå på en tanke. En for hver sort idé. Først-den-ene-vej og så-den-anden-vej. Hjem, ud, hjem, start, midte, slut. Vi skal gå så grueligt meget igennem. Før. Før hvad? Før det begynder forfra. Før solen går ned. Før klokkerne ringer og vi spørger ”Hvem ringer for mig”? Men ingen tør Spørge Jørgen, for […]

Som du råber i min mund, får du svar: [ekko] * Hvor er du? Hvor er du [du du du] Svar mig  [og og og ] *  

Man kan ikke plukke håret af en skaldet. Men man kan række en skaldet en paryk og forvente en Samson. Det er straks værre.      

Jeg elsker din släppa [släppa] prikkende plirrende ögon så vackra så virkeligt vackra som samba og små klik med tungen ¨ ¨

Jeg tror næppe at fuglene holder op med trække vejret * at jorden vender ryggen mod muren * og nok drikker månen sig fuld kommen rund – men ikke ihjel * så jeg må vel lære at leve med resten

Jeg taler om – i tunger – og tungerne har dun Det pibler kvalmt og runger, selv vreden lyder hul

når   du ryster på hånden med elefanter s hvilende mod og hulmuret hæshed   så    

Og man skriver for at skrive eller for at få varmen. Man skriver til sig selv eller man skriver til en anden. Måske man skriver for at blive noget. Andet. Man skriver mod en brænding af forliste skrifttegn og ved sig sikker på at havne dér, sammen med andre hånligheder og uprøvede skrig. Det er […]