Det ligner lilla

by Louise Juhl Dalsgaard

Hun trækker en streg i sandet. På den ene side skriver hun ”før”, på den anden side ”efter”. Den eneste farve hun kender indefra, er lilla. I skolen gurgler hun fluor, derhjemme bruger hun støttefødder på cyklen og aer sin kanin så ømt og så ofte, at den får skaldede pletter i pelsen. Hun er lige fyldt seks år. Hendes far forklarer hende, at ordet for den slags er Konsekvens. Så ved hun det.