Louise Juhl

Jeg kan huske, at der på opslagstavlen ved køkkenbordet derhjemme hang et udklip, jeg tror det var fra Alt for Damerne, det var noget, dronningen havde sagt: “Jeg er glad, fordi jeg vil være glad”, stod der. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg havde det svært med det citat. Især når vi fik risengrød: Jeg sad altid tilbage, når de andre var færdige, fordi jeg ikke kunne lide den klæge masse. Så pegede min mor op på sedlen og sagde: “du bestemmer selv, hvordan det skal smage,” og så sank jeg grøden. I dag har mit humør været helt i bund, sådan “jeg er vred, fordi jeg vil være vred”- agtigt, og det kan godt være, at jeg ikke er dronning, men derfor må man vel godt have det, som man har det? Da jeg kom fra arbejde, gik jeg en en tur i skoven efter arbejde, der var en ældre dame, der spurgte mig, om hun måtte lære mig at kende: “Må jeg lære dig at kende,” – bare sådan. “Er du jehovas vidne?,” svarede jeg, men det var hun ikke, så klappede hun Mumrik og sagde, at han var sød, mere blev det ikke til. Jeg håber, jeg møder hende igen, det er sguda en cool måde at møde et menneske på: Må jeg lære dig at kende?