Louise Juhl

Klokken er 5.30, jeg vågner ved, at hunden gør. – Af mørket øjensynligt, jeg kan i hvert fald ikke få øje på andet. Jeg går ned for at berolige ham:

-Der er ikke noget at være bange for, vil jeg sige men stopper mig selv:

Hvad ved jeg om, hvad der er at være bange for, hvis man er hund?

Det er tirsdag. På byggepladsen udenfor kører store maskiner rundt med lygter så  hårdtslående som knytnæver. De re-designer landskabet, har jeg hørt, fører naturen tilbage til sin oprindelse. I USA er der midtvejsvalg, også Trump vil føre landet tilbage – til dengang cowboyerne havde lov at skyde på indianerne, civilisere de vilde.

Make America great again? Vorherre til hest!

Måske har hunden mere ret, end jeg aner, når den protesterer over mørket sådan en tidlig tirsdag.