Ensomig #658

by Louise Juhl Dalsgaard

Hun er lige flyttet til byen, skal studere, hun er sprunget fra et andet studie, det blev for selvhøjtideligt, sølvbukser, ideen som ide, nu vil hun være bibliotekar, finde bøger med blå forsider og en elefant, der går i gummistøvler, hun finder en etværelses lejlighed overfor eternitfabrikken, hun er ikke bange, fortæller hun sig selv, hverken for støv på lungerne eller ensomhed, hun maler væggene solgule og køber en dobbelt futonseng, lejligheden har rumklang, for meget plads, for lidt at fylde i. Hun starter på skolen i august, hun køber bøger og får sig sin første emailadresse, hun lærer at sætte tænderne i et æble uden at bide, bare markere, sådan kan hun gå en hel dag uden, at hun spiser, markerer bare sulten, bider fra sig uden at bide til.. Fagene er simple, katalogisering, klassifikation – fra det generiske til det specifikke, forklarer underviseren, hun kan lide at nærme sig verden sådan, udefra og ind: 58.443 Dagsommerfugle i Nordeuropa, 61.644 Madkampen: om spiseforstyrrelser i familien, hun er dygtig, hun keder sig, det gør ikke noget, hun kan lide at kede sig, hun kan lide at gøre ting bare for at gøre dem, det bliver sommer, i ferien vil hun købe en cykel og cykle til havet, 49 kilometer hver vej, hun vil bade og blive kold og køre hjem med fugt i håret og badedragtens vægt under tøjet, i ferien vil hun få tiden til at gå og hun vil gå med, følge efter, blindt, væk fra eller bare videre. Hendes mor kommer med gaver, en parfume fra Lancome, håndhæklede karklude, et glas Amaretto kirsebær (så uskyldigt, de røde bær, badet i sirup, bedøvet i alkohol, sukkersyltet kærlighed. ) Hun fylder 23, tænker, at det vel skal fejres, at det er sådan man gør, man fejrer livet, det der ligger foran, hun fejrer det, hun er lykkedes med at lægge bag sig, hun inviterer ni piger fra skolen, Hanne og Anette og Heidi og Bettina, hun serverer rødvinsfondue, strimlet svin og oksekød i tern, wanname-rejer med skal og kylling på spyd, selv nøjes hun med minimajs og bladselleri, sutter dem fri for rødvinslage, lægger resten på kanten af tallerkenen, det skal være festligt, råber hun, og hælder vin i glassene, drikker mere, end hun vil, drikker meget, naboen kommer op og hilser, Jonas, præsenterer han sig, eller Søren eller Torben, hun kan ikke helt huske det, men kom da indenfor, og Jonas slutter sig til selskabet og ringer efter fire af vennerne fra lærerstudiet og så er der pludselig fjorten i den lille lejlighed, det er juli og solen er varm, vinen stiger til hovedet, fonduen koger, det samme gør hun, kinderne blusser, hun er glad, det er hun vel, i hvert tilfælde fuld, i skyndingen glemmer hun at holde sig tilbage og spiser en reje og en stykke kylling, fortryder og bliver fjern, hun løber tør for vin og gæsterne vil videre, festen må ikke slutte nu, siger de, det er så hyggeligt, det er sommer, du skal fejres. Mennhun tænker kun på rejer og spyddet med kylling, på alt det vin, hun har drukket, alle de kilometer hun skal gå imorgen og dagen efter og dagen efter igen for at få det til at forsvinde, og hun sender dem afsted, tag I bare ud at more jer, jeg er lige fyldt år og er gammel og træt, råber hun, måske lidt for højt, lidt for festlig, hun forklarer veninderne, at hun lader døren stå åben, de kan bare komme og sove rusen ud, der er plads nok i sengen, alt for meget plads, hun fortæller om rumklangen, kom, kom, hjælp mig med at få ekkoet til at forstumme, griner hun, og de råber hej og på gensyn, Anette og Heidi og Jonas og hans venner, tretten mand ned ad trappen, det runger i opgangen, så er der stille, hun slukker for blusset under rødvinen, samler de overskydende rejer, kødet, det hele, smider det i en sæk og videre ud i en container i gården, hun er stadig fuld, hun forsøger at stikke en finger i halsen, det lykkes ikke, hun finder kirsebærrene i skabet, gaven fra sin mor, hun henter bærrene op med tommel og pegefinger, sluger dem en for en, kombinationen af for meget vin, for lidt mad, sukkerchokket gør hende kvalm og træt og tudladen, hun hulker, vælter ompå ryggen sengen virker enorm, hun omvendt lille, den porcelænshvide Amaretto krukke falder på gulvet, gulvet farves kirsebærrødt, hun er ligeglad, hun falder i søvn.To timer senere vågner hun, det er Jonas, han sidder på sengen, han husker, at døren stod åben, siger han, at du havde plads, han stryger hende over kinden, han tørrer sukkerlage af hendes hage, han lader hånden glide længere ned, knapper skjorten op, han siger, “det her ender galt”, hun svarer, men tænker, hvis du vil have mig, så tag mig, i morgen vil hun cykle, ud til havet, hun vil svømme så længe, at hun forsvinder, at sporene slettes, festen, alkoholen, rejen, han siger, sov nu godt, han siger, undskyld, han knapper hendes skjorte, han kysser hende på kinden, han går, hun ligger tilbage, sengen er så stor, hun er svimmel,, hun ved ikke, hvad hun skal stille op med al den plads, hun falder i søvn.