Louise Juhl

Jeg har fået en blodansamling
den sidder på undersiden af min navle
og er det mindste
af alle mine problemer
men også det mest smertefulde

sådan er det med meget af mit
der er ingen sammenhæng
mellem ret og rimeligt

ansamlingen gør ondt
hver gang jeg bevæger mig
men værre endnu
når jeg står stille
så jeg prøver at være
et sted midt imellem

det vil sige
ingen steder overalt

jeg sylter ingefær og
skriver “juli 2020” med neglelak
på et patentglas
mens blodet dunker bag navlen
som et tåbedumt hjerte
der kun forstår
at rime på smerte

hvis ikke det var
så frygtelig banalt
ville det næsten være smukt